Styrkelse af det psykiske arbejdsmiljø

Lad os hjælpe jer

Vi er autoriserede arbejdsmiljørådgivere indenfor psykisk arbejdsmiljø.

For os handler et sundt psykisk arbejdsmiljø særligt om, at der er balance mellem krav og forventninger til ledere og medarbejdere på den ene side og på den anden side de ressourcer samt vilkår, der er for arbejdet.

Sunde arbejdsmiljøer er en forudsætning for, at organisationer kan sætte det størst mulige aftryk for den sag, de er sat i verden for. Sunde arbejdsmiljøer er væsentlige for, at civilsamfundsbranchen også i fremtiden kan tiltrække dygtige og engagerede medarbejdere og ledere. Derfor fremmer vi arbejdsmiljødagsordenen på nationalt niveau gennem større projekter.

Et sundt psykisk arbejdsmiljø skal vedligeholdes og udvikles. Derfor er det vigtigt at understøtte en kultur, hvor ledere og medarbejdere kan tale om det svære og har en systematik i at håndtere og forebygge det, der belaster dem.

Når bestyrelsesudvikling er følsomt

Vi hjælper ofte foreninger med at håndtere komplekse og følsomme udfordringer inden for bestyrelsesudvikling. Da disse opgaver tit er meget følsomme for foreningerne i forhold til deres omdømme, har vi naturligvis tavshedspligt omkring disse.

Vores opgaver indenfor bestyrelesudvikling er både for landsdækkende organisationer med mange hundrede ansatte, små foreninger med en lille håndfuld ansatte og alle dem derimellem.

På et tidspunkt når alle foreninger til et punkt, hvor det er nødvendigt at evaluere og drøfte bestyrelsens sammensætning og kompetencer. Det handler om at sikre, at bestyrelsen fortsat kan levere den strategiske ledelse, som foreningen har brug for i en kompleks og foranderlig verden.

I vores opgaver omkring bestyrelsesudvikling er vi bl.a. involveret i at:

Skaber klarhed i beslutningsmandater og processer: Vi hjælper med at tydeliggøre beslutningsroller mellem organisationens niveauer, så bestyrelsen kan fokusere på strategi frem for at blive fanget i driftsspørgsmål.

Faciliterer vanskelige samtaler og styrker samarbejdet: Vi sætter rammerne for dialog om samarbejdsudfordringer og kompetenceudvikler bestyrelsesmedlemmer, så de bliver bedre rustet til at påtage sig deres strategiske ansvar.

Rådgiver om rekonstruktion og vedtægtsændringer: Vi bistår med at designe og implementere processer for ændring af bestyrelsens sammensætning og tilhørende vedtægtsjusteringer.

Vi ved, at både i vækstforeninger og landsdækkende organisationer kan vedtægter, der tildeler en stor andel bestyrelsespladser til medlemmer, skabe udfordringer. Det kan føre til et ’kompetencelotteri’, hvor bestyrelsens evne til at arbejde strategisk bliver tilfældig og usammenhængende.

Dette er ofte en vanskelig samtale for en bestyrelse eller direktør selv at tage op, men den er afgørende. Uden den risikerer man, at dårligt samarbejdsklima, uklarhed og frustrationer breder sig i organisationen – med modstridende beslutninger og en utydelig retning til følge.

Opgavetyper:

Cases

Virksomheder vi har hjulpet