Om stillingen
Stillingen er nyoprettet, og du er i stor grad med til at udvikle rollen. Du vil stå i spidsen for vores strategiske kommunikation og udviklingen af strategiske partnerskaber med bl.a. fonde, kommuner og NGO’er i tæt samarbejde med vores direktør og konsulenter i Ingerfair. I denne rolle bliver din primære opgave at understøtte, at Ingerfair positionerer sig som en faglig markant stemme inden for vores fire kerneområder: Bæredygtige frivilligmiljøer, nye deltagelsesmuligheder, sundt psykisk arbejdsmiljø i NGO’er og god ledelse i civilsamfundsorganisationer. Du kan læse mere om dem her: https://www.ingerfair.dk/ydelser/
Vi søger en stærk, kompetent og resultatorienteret kollega, der kan arbejde strategisk med branding, kommunikation og eksterne samarbejder for at sikre en endnu stærkere platform for Ingerfairs arbejde.
Dine ansvarsområder
- Udvikle og implementere en kommunikations- og partnerskabsstrategi, der styrker Ingerfairs brand og synlighed
- Bidrage med din kommunikationsfaglighed og understøtte Ingerfairs konsulenter i at kommunikere deres stærke fagligheder
- Planlægge og udvikle samarbejder med fonde og NGO’er og/eller kommuner i samarbejde med konsulenterne i Ingerfair
- Drive fondsansøgningsprocesser der involverer eksterne aktører som f.eks. en kreds af NGO’er.
- Sikre en sammenhængende og stærk kommunikationsindsats på tværs af kanaler, herunder sociale medier, eksterne medier, nyhedsbreve og events
- Udarbejde og eksekvere kommunikationsindsatser, der positionerer Ingerfair som en førende aktør inden for vores kerneområder
- Overvåge og analysere vores kommunikationsindsatser for løbende at optimere vores strategiske positionering
Hvem er du?
Vi forestiller os, at du:
- Har solid erfaring med både strategisk kommunikation og strategisk partnerskabsudvikling
- Har minimum 5-7 års erfaring fra en lignende stilling, gerne i en NGO
- Trives i et lille team, der kan løbe stærkt og hvor vi rykker hurtigt fra tanke til handling
- Har en stærk forståelse for branding og digital kommunikation
- Er en skarp formidler med både strategisk og operationel erfaring
- Har en skarp analytisk tilgang og evner at arbejde resultatorienteret
- Er en dygtig netværker, der er lydhør og har forståelse for, at projektmodning og dialog er vigtige elementer i at skabe og vedligeholde stærke relationer til fonde og samarbejdspartnere
Hvad tilbyder vi?
Hos Ingerfair bliver du en del af en organisation, der arbejder for at styrke civilsamfundet gennem rådgivning, kurser og vidensdeling. Vi tilbyder en stilling med stor indflydelse, hvor du kan præge organisationens kommunikationsstrategi og partnerskaber.
Ansættelse hurtigst muligt.
Det er i udgangspunktet en 37 timers-stilling.
Kontoret er på SoHo, Flæsketorvet 68 og der er mulighed for hjemmearbejdsdage.
Er du interesseret? Send din ansøgning og CV senest 2. marts til frederik@ingerfair.dk. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte direktør, Frederik C. Boll på frederik@ingerfair.dk eller på tlf. 40847481.
Vi forventer at indkalde til 1. samtaler i uge 11.
Vi glæder os til at høre fra dig!