Frederik Boll
Frederik Boll
Når foreninger vokser og udvikler sig, er det vigtigt, at bestyrelsen forholder sig til, hvilken sammensætning i bestyrelsen, der bedst understøtter foreningen fremadrettet.
Det spørgsmål arbejdede bestyrelsen i Seniorhus Odense med at finde et godt svar på sammen med Ingerfair hen over et år.
Seniorhuset er en frivillig selvejende organisation, som drives af 14 forskellige foreninger og klubber.Huset ejes af kommunen, med hvem man har en driftaftale, som omhandler gensidige rettigheder og forpligtigelser for driften af Seniorhuset.
Bestyrelsens medlemmer bestod indtil 2023 af en repræsentant fra hver forening + suppleanter, dvs der ofte kom 28 til et møde.
Grundtanken var, at aktiviteterne skulle komme fra medlemsforeningerne og ledes af deres frivillige. Men efterspørgslen af aktiviteter blev flere end foreningerne kunne klare. Derfor blev der oprettet aktiviteter som bestyrelsen fik ansvaret for.
Ved Husets start i 2011 var der 70 foreningsfrivillige og 12 frivillige til cafe og reception. Idag er der ca150 frivillige, som hører under bestyrelsen og 120 fra frivillige foreningerne.
De 150 frivillige sørger for, at byens seniorer kan få
Ja der er aktiviteter til nærmest alle slags kreative, boglige og nysgerrige sjæle.
Forløbet med Ingerfair er struktureret omkring seks arbejdsmøder med hele bestyrelsen. Formålet med møderne er at udarbejde et nyt sæt vedtægter, en anden udvalgsstruktur og en plan for en øget inddragelse af husets brugere.
Resultatet af forløbet er en mindre bestyrelse, som er sammensat på en ny måde af medlemsforeninger og Seniorhusets frivillige. Det har skabt en mere aktiv bestyrelse, hvor alle kommer til orde og bidrager til gode drøftelser og beslutninger. Derudover afholder bestyrelsen velbesøgte ’husmøder’ i løbet af året, hvor bestyrelsen inviterer brugere af huset og frivillige til etmøde med sang, information om aktiviteter samt nye input fra deltagerne.
Ingerfair har bistået med at undersøge bestyrelsens samarbejde, givet løbende sparring til formand og daglig leder, bistået med udkast til nye vedtægter og faciliteret beslutningsprocesserne undervejs i forløbet.