God ledelse i civilsamfundet

Lad os hjælpe jer

Vi ved, at god ledelse i civilsamfundet ikke kommer af sig selv

Når vi taler om god ledelse i civilsamfundet, taler vi om de rammer, den kultur og de prioriteringer, der styrker organisationer og den forskel, de gør.

God ledelse i civilsamfundet er mere end blot den daglige ledelse af medarbejdere og frivillige. Det er en kultur, hvor organisationens interesser altid går forud for enkeltpersoners interesser, og hvor stærke værdier sikrer integritet og værdighed for dem, der er engageret i arbejdet.

For os har bestyrelsen et særligt ansvar for at sikre de rammer og den kultur, som fremmer et miljø, hvor ledere, medarbejdere og frivillige føler sig værdsatte og er engagerede. Gennem strategi og planlægning skaber ledelsen i organisationen et klart mål, en stærk fortælling og prioritering af organisationens ressourcer, så de bruges bedst muligt.

Når bestyrelsesudvikling er følsomt

Vi hjælper ofte foreninger med at håndtere komplekse og følsomme udfordringer inden for bestyrelsesudvikling. Da disse opgaver tit er meget følsomme for foreningerne i forhold til deres omdømme, har vi naturligvis tavshedspligt omkring disse.

Vores opgaver indenfor bestyrelesudvikling er både for landsdækkende organisationer med mange hundrede ansatte, små foreninger med en lille håndfuld ansatte og alle dem derimellem.

På et tidspunkt når alle foreninger til et punkt, hvor det er nødvendigt at evaluere og drøfte bestyrelsens sammensætning og kompetencer. Det handler om at sikre, at bestyrelsen fortsat kan levere den strategiske ledelse, som foreningen har brug for i en kompleks og foranderlig verden.

I vores opgaver omkring bestyrelsesudvikling er vi bl.a. involverede i at:

Skabe klarhed i beslutningsmandater og processer: Vi hjælper med at tydeliggøre beslutningsroller mellem organisationens niveauer, så bestyrelsen kan fokusere på strategi frem for at blive fanget i driftsspørgsmål.

Facilitere vanskelige samtaler og styrker samarbejdet: Vi sætter rammerne for dialog om samarbejdsudfordringer og kompetenceudvikler bestyrelsesmedlemmer, så de bliver bedre rustet til at påtage sig deres strategiske ansvar.

Rådgive om rekonstruktion og vedtægtsændringer: Vi bistår med at designe og implementere processer for ændring af bestyrelsens sammensætning og tilhørende vedtægtsjusteringer.

Vi ved, at både i vækstforeninger og landsdækkende organisationer kan vedtægter, der tildeler en stor andel bestyrelsespladser til medlemmer, skabe udfordringer. Det kan føre til et ’kompetencelotteri’, hvor bestyrelsens evne til at arbejde strategisk bliver tilfældig og usammenhængende.

Dette er ofte en vanskelig samtale for en bestyrelse eller direktør selv at tage op, men den er afgørende. Uden den risikerer man, at dårligt samarbejdsklima, uklarhed og frustrationer breder sig i organisationen – med modstridende beslutninger og en utydelig retning til følge.

Vi kan bl.a. hjælpe jer med:

Cases

Virksomheder vi har hjulpet