Igangværende
De største organisationer skal løbende evaluere og justere, det organisatoriske setup, der skal understøtte de mange tusinde frivillige, der hver dag knokler for at gøre en forskel for organisationens mærkesager.
Red Barnet arbejder målrettet med at styrke lokalforeningernes arbejde. Red Barnet driver mange indsatser for børn i udsatte eller sårbare positioner, og ambitionen er at være i stand til at drive endnu flere indsatser – nogle er opstået lokalt og udbredt til resten af landet, og andre indsatser er udviklet på sekretariatet og udbredt til lokalforeninger. Uanset ’fødslen’ af en indsats kræver det stærke lokalforeninger i hele landet, da indsatser for børn drives af frivillige.
Red Barnet tog udgangspunkt i at undersøge de frivillige lokalforeningers behov. Her
blev det tydeligt, at de frivillige i lokalforeningerne, bl.a. på grund af mangelfuld
rammesætning, arbejdede på mange måder og i forskellige retninger. I en efterfølgende inddragende proces med frivillige blev det bl.a. besluttet at udvikle tydelige rollebeskrivelser for bestyrelser og indsatser, håndbøger for afvikling af aktiviteter, inspirationskataloger og meget mere.
Formålet her er at gøre det tydeligt for frivillige, hvad der forventes af dem. Det har også en fordel i rekrutteringen af nye bestyrelsesmedlemmer, fordi det er nemt at kommunikere, hvad der forventes af nye bestyrelsesmedlemmer.
Red Barnet vælger også at fokusere på det gode samarbejde mellem frivillige og ansatte. Derfor arbejder organisationen med at ensrette måden medarbejdere (konsulenter og programmedarbejdere) samarbejder med frivillige på. Derudover styrker organisationen dialogen og tilliden mellem frivillige og ansatte ved at indføre en årlig frivilligdag. På en frivilligdag deltager der over 200 frivillige, og sammen med ansatte deltager de i forskellige lærerige workshops og muligheder for erfaringsdeling.
I projektet har Ingerfair bidraget med
Gennem disse initiativer bidrager vi til at skabe en stærkere og mere bæredygtig frivilligindsats, der kan sikre, at endnu flere børn i Danmark får den støtte, de har brug for.