I denne podcastepisode har chefkonsulent Marie Baad Holdt inviteret Peter Holm, chef for samfundsansvar i AP Pension og Tobias Aske Kristensen fra Frivilligcenter Aarhus i studiet, til en snak om virksomhedssamarbejde.
Vi snakker bl.a. om fordelene ved samarbejde, både fra virksomhedens synsvinkel og fra den frivillige organisation. Temaer som bæredygtighed, verdensmål og samfundsansvar fylder ofte meget i virksomheder – og hvis man kan appellere til disse er man godt på vej til et samarbejde.
Men hvordan får man helt konkret og praktisk et sådant samarbejde i gang? For at svare på det, diskuterer vi, hvilket forarbejde man bør lave, hvem man bør kontakte, hvor mange ressourcer det kræver for organisationen, og meget mere.
Det gode samarbejde gavner begge parter – lyt til podcasten og få gode råd til, hvordan din organisation kan komme i gang med det.