Af Marie Baad Holdt, chefkonsulent i Ingerfair
En dagligdag med høje forventninger til samarbejdet med frivillige og urealistiske mål giver ikke den nødvendige ro til arbejdet. Det gør samtidig, at arbejdet med frivilligheden sjældent når sit fulde potentiale i mange danske foreninger og institutioner.
En stikprøve blandt 50 frivilligkoordinatorer i Ingerfairs netværk viser, at over 30% af frivilligkoordinatorer føler, at urealistiske forventninger til samarbejdet med frivillige er en del af dagligdagen.
”Ledere glemmer ofte, at frivillige ikke kan sidestilles med lønnet arbejdskraft. Jeg har oplevet ledere, der er villige til at sætte frivillige til ALT – både opgaver, der bør og skal udføres af uddannede, men også opgaver, der ikke er rimelige (alt for lange vagter, fysisk hårdt arbejde fordelt på ganske få folk og lign.)”
– citat fra undersøgelsen, november 2016.
Den udfordring, som ovenstående citat fra undersøgelsen peger på, møder vi ofte i vores arbejde med organisationer, foreninger, fagforeninger, i kommuner og kommunale og private institutioner. Det er ikke uhørt, at ledelsen ikke forstår, at arbejdet med frivillige handler om relationsarbejde, og at frivillige ikke er nogen, man trækker op af en hat. Det er disse forventninger og denne manglende forståelse, der gør, at mange tovholdere på frivilligheden ikke er i stand til at skabe den nødvendige plads til refleksion og planlægning, som det kræver, når man vil skabe et bæredygtigt frivilligmiljø.
” Det er nogen gange som om, det er lidt svært at komme igennem med budskabet om, at der er meget relationsarbejde (som tager tid!) i arbejdet med frivillige. Det er på sin vis ikke rigtig regnet ind i ’opgaveløsningen’.”
– citat fra undersøgelsen, november 2016.
Den manglende viden og forståelse fra ledelsens side er ofte suppleret af en forestilling om, at det at lede frivillige er det samme som at lede ansatte. En leder i en større dansk organisation mener selv, at ledelse af frivillige er det samme som at lede ansatte, blot på en blidere måde med færre regler (!).
Med en sådan opfattelse kan det være svært at forstå, hvorfor ledelse af frivillige kræver meget relationsarbejde, tid til kaffe og en snak og behov for grundigt kendskab til de frivilliges liv uden for deres frivillige engagement. Men det er netop dét, ledelse af frivillige handler om.
Du skal kende dine frivillige, vide hvad der motiverer dem, kende til hvad der får dem til at bruge deres tid i netop din organisation. Det er her, bæredygtige frivilligmiljøer starter, hvor frivilligheden bærer sig selv, og du bliver den støttende og motiverende leder fremfor brandslukkeren, der render fra den ene ende til den anden for at lappe huller i vagtplaner og løse konflikter, der opstår i hjørnerne.
Få et redskab til at vende tendensen
Udfordringen med en ledelse, der ikke helt forstår, hvad ledelse af frivillige egentlig handler om, møder vi i store som små organisationer. Det kan være rart at vide, at man ikke er den eneste, der møder denne udfordring. Det hjælper bare ikke på problemet!
Derfor er vi i Ingerfair altid begejstrede, når vi møder organisationer, der tager fat i denne problematik og prøver at gøre noget ved det. Når vi møder ledelser, der siger ”ja, der er en del, jeg ikke ved om emnet – fortæl mig, hvad jeg bør vide”. Det er nemlig, når organisationer tør kigge sig selv dybt i øjnene og erkende, at de faktisk ikke ved om/hvorfor de er dygtige til frivillighed, at de kan begynde at rykke sig.
Sammen med Diakonissestiftelsen har vi udviklet et ledelsesredskab, der kortlægger de seks områder, som organisationer skal have fokus på for at skabe bæredygtige frivilligmiljøer. Ledelsesredskabet er en opfordring til organisationer om at undersøge deres egen frivillighed. Undersøge hvad de egentlig ved om frivilligheden i deres organisation – og hvad de ikke ved.
