Undersøgelser og analyser – Klimafrivillighed

Undersøgelse af danske klimabevægelsers kommunikation om nødvendigheden af samfundsforandringer.

Undersøgelsen bidrager med viden om deltagelse og frivillighed i klimabevægelserne i Danmark. Klimabevægelsen har haft stor succes med at engagere og mobilisere en stor gruppe mennesker, hvor særligt mange unge er engageret i den grønne dagsorden.

Det er vores forhåbning, at indsigter i den måde, klimabevægelser kommunikerer på, kan skabe værdi for foreninger og organisationer, der ønsker at tiltrække frivillige i grønne og klimarettede aktiviteter.

 

Undersøgelsens 3 anbefalinger og opmærksomhedspunkter

1: Klimafrivillighed er politisk frivillighed – ønsker organisationer at anlægge aktiviteter rettet mod klimaforandringer, som skal mobilisere frivillige, bør der være en ramme for, at frivillige kan udtale sig og vise deres politiske holdninger.

2: Generationskritik – der er nogle forskellige forståelser af klimakrisen, hvad angår ’unge’ og ’gamle’ – ønsker organisationer at anlægge aktiviteter rettet mod klimaforandringer, som skal mobilisere frivillige, bør der være en grundig overvejelse i organisationen af, hvorvidt og hvordan der skal rummes flere generationer af frivillige. Ligeledes, hvilken kommunikation der bruges omkring ’de ansvarlige generationer’.

3: Vær opmærksom på, at materialer kan blive en diskussion – ønsker organisationer at anlægge aktiviteter rettet mod klimaforandringer, som skal mobilisere frivillige, bør der være en overensstemmelse mellem organisationens forbrug, brug af materialer og deres klimarettede arbejde.

Ansvarlige fra Ingerfair:

Line Lund Mikkelsen og Frederik C. Boll

Periode:

2021

Rapport

Download rapport 

Kontakt os

Ønsker du at høre mere om, hvordan I kan tiltrække frivillige til grønne og klimarettede aktiviteter i jeres organisation ex. i form af et foredrag eller sparring?

Ring til Frederik Boll på tlf 4084 7481 eller book et online- eller fysisk kaffemøde med en af vores konsulenter, så drøfter vi sammen, hvilken mulighed der er bedst for dig og din organisation.

Se vores øvrige undersøgelser, analyser og evalueringer

Frivilligundersøgelsen 2022

En kortlægning af frivilliges motivation, tilfredshed og trivsel.
I Frivilligundersøgelsen 2022 har vi et særligt fokus på, hvad der er vigtigt for frivilliges tilbøjelighed til at anbefale andre at være frivillige i deres organisation.

Barrierer og muligheder for deltagelse i det lokalpolitiske arbejde

– en dybdegående undersøgelse af, hvilke barrierer- og muligheder, der er for at kunne rekruttere nye aktive medlemmer til det lokale arbejde i Danske Handicaporganisationer (DH).

Sådan skaber du det gode samarbejde mellem frivillige og ansatte

Frivillige og ansatte, der går side om side på en arbejdsplads, er kollegaer, og det gode samarbejde mellem dem kræver både fokus og opbakning fra ledelsen.

Evaluering af frivilligdrevne træningstilbud til ulykkesramte

– en evaluering af UlykkesPatientForeningen indsats, MoveIt, hvis formål er at skabe træningstilbud i hele landet for mennesker, der er ulykkesramte.

Kortlægning af det psykosociale arbejdsmiljø og -forhold i frivillige organisationer

Det psykosociale arbejdsmiljø påvirker ikke blot den enkelte medarbejder i en frivillig organisation men også selve organisationen.

Omverdensanalyse

– med fokus på: Deltagelse & deltagerskab – Motivation & fastholdelse – Bestyrelsesarbejde & professionalisering – Trivsel på arbejdspladsen