Ingerfairs kursus i Ledelse af frivillige

  • Et praksisorienteret kursus, der lærer dig, hvad der motiverer dine frivillige, og hvordan du stiller krav.
  • Lær at lede dine frivillige med fokus på formålet, så du undgår at lede ’sponsorerede kaffeklubber’.
  • Styrk din egen udvikling som leder, når du prøver kræfter med ledelsessimuleringen Teamleader.
  • Få de bedste redskaber og teoretisk ballast til ledelsesopgaven.

Ledelse af frivillige og ofte mere end blot ledelse

Ledelse af frivillige er et vigtigt arbejdsområde i arbejdet med frivillige, men det kan ofte være svært at vide, hvor grænserne går mellem ledelse af frivillige, rekruttering, fastholdelse og organisering af frivillige. Derfor bliver du præsenteret for frivilligkoordinering som den faglighed, vi bruger i arbejdet med frivillige. På den måde får du en forståelse og et sprog for kompleksiteten i dit arbejde, så du kan tydeliggøre dette for din ledelse og dine kollegaer.

 

Brug din arbejdstid på det, der virker

Når du har de rette redskaber og den teoretiske ballast, er ledelse af frivillige en spændende opgave i en travl hverdag. Derfor giver kurset dig velafprøvede redskaber til at organisere det frivillige arbejde og sætte grænser for dig selv som leder. Derudover får du kortlagt din egen leder-stil, så du ved, hvorfor du forstår og håndterer situationer, som du gør. På den måde får du flere perspektiver og ideer til, hvordan du kan håndtere de mange ledelsessituationer, du oplever i din hverdag.

 

Undgå faldgruberne, når du stiller krav til de frivillige

Ledelse af frivillige handler om at motivere! Derfor sætter kurset dig i stand til at forstå, hvad der motiverer dine frivillige. Ledelse af frivillige handler også om at turde stille krav og have ambitioner. Kurset giver dig derfor de bedste redskaber til at lede frivillige 1:1 og i grupper, så du holder kursen og indfrier din organisations mål og visioner.

Praktisk information

Kursus i Aarhus
LynFabrikken, Vestergade 49B, 8000 Aarhus

Dag 1: 11. marts ’25, 9.30-15.30 (morgenmad kl 9.00)
Dag 2: 12. marts ’25, 9.30-15.30 (morgenmad kl 9.00)
Dag 3: 8. april ’25, 9.30-15.30 (morgenmad kl 9.00)
Dag 4: 9. april ’25, 9.30-15.30 (morgenmad kl 9.00)

 

 

Kursus i København
SoHo, Flæsketorvet 68, 1711 København V

Dag 1: 23. september ’25, 9.30-15.30 (morgenmad kl 9.00)
Dag 2: 24. september ’25, 9.30-15.30 (morgenmad kl 9.00)
Dag 3: 21. oktober ’25, 9.30-15.30 (morgenmad kl 9.00)
Dag 4: 22. oktober ’25, 9.30-15.30 (morgenmad kl 9.00)

Hvis knappen ikke virker hos dig, så send i stedet en mail til stine@ingerfair.dk

PRIS

Pris; 12.500 kr. ekskl. moms.

Prisen inkluderer

TILMELDING

Efter du har tilmeldt dig, modtager du en bekræftelsesmail, hvor du får at vide, om du er optaget. Inden for 10 arbejdsdage modtager du en faktura. Det er først, når fakturaen er betalt, at du er endeligt tilmeldt. Betaler du ikke din faktura rettidigt, forbeholder vi os retten til at tilbyde din plads til en anden. Afmelder du dig senere end 30 dage inden kursusstart, refunderes 50% af kursusprisen. Afmelder du dig 14 dage inden, eller endnu tættere på, afholdelse, refunderes kursusbetalingen ikke.