Ingerfairs kursus i
Frivilliges trivsel

Kursus

Kursus i Frivilliges trivsel

Stå stærkt i din frivilligfaglighed og styrk trivslen blandt de frivillige

Trivsel er en afgørende forudsætning for, at frivillige bliver og engagerer sig i det arbejde, de brænder for. På dette kursus får du konkrete redskaber og nyeste viden til at styrke motivationen og skabe et sundt frivilligmiljø i din organisation.

Med afsæt i Ingerfairs nyeste Frivilligundersøgelse stiller vi skarpt på, hvad der fremmer engagement og giver de bedste rammer for frivillige – både individuelt og i fællesskab.

Udbytte af kurset:

Du får indblik i de vigtigste faktorer, der påvirker frivilliges trivsel og motivation samt redskaber til at skabe psykologisk tryghed og anerkendelse i frivilliggrupper.

Du får inspiration og sparring til dit eget frivilligarbejde fra underviseren samt fra de øvrige kursister samt en forståelse for, hvordan du kan tilpasse dine arbejdsgange og ledelse, så frivillige lykkes i din organisation.

Kursets indhold:

  • Velkommen og introduktion

  • Hvad har betydning for frivilliges trivsel?

    – med afsæt i Ingerfairs seneste Frivilligundersøgelse ser vi på, hvordan frivillige vil anerkendes, og hvad der bidrager til frivilliges ambassadørskab.

  • Perspektiver på frivilliges motivation og psykologiske behov.

    – med udgangspunkt i selvbestemmelsesteorien skelner vi mellem ydre og indre motivation. Vi dykker ned i, hvordan perspektivet kan bruges som redskab til at understøtte frivilliges trivsel.

  • Hvordan fremmes frivilliges trivsel og motivation?

    – vi folder begreberne i psykologisk tryghed ud, så de kan bruges som redskab til at fremme trivsel i frivilliggrupper.

  • Afslutning og tak for i dag

Målgruppe:

Kurset er for dig, der arbejder med frivillige – fx som koordinator, leder, projektansvarlig eller i en anden rolle, hvor du har ansvar for at skabe gode rammer for frivillige.

Underviser på kurset

Prisen inkluderer

  • Forplejning på kursusdagen