Af Line Mikkelsen, vidensmedarbejder i Ingerfair og Frederik C. Boll, direktør i Ingerfair

Kan man arbejde ’forkert’ med frivillige? Netop det spørgsmål stillede vi tilbage i foråret 2022, da vi annoncerede efter fem frivillige organisationer, som gerne ville indgå i et projekt sammen med os.

Blandt de knap 20 gode henvendelser valgte vi at tilbyde Osteoporoseforeningen, Kirkens Korshær Holstebro-Herning, SUMH, Paradiset og Sabaah at gå med i projektet.

Fælles for de fem organisationer er, at de står overfor at udvikle deres tilgange til at involvere frivillige. I alle fem organisationer har vi et særligt blik på rolleklarhed og tidspres blandt de lønnede medarbejdere ifm. deres udvikling af frivilligheden.

Hen over foråret har vi interviewet alle medarbejdere, ledere, lavet fokusgruppeinterview med frivillige og gennemført trivselsundersøgelser blandt både frivillige og ansatte.

I denne artikelserie sætter vi fokus på projektets hovedtema nemlig, hvordan man arbejder ‘rigtigt’ med frivillige, og hvordan netop dette spørgsmål har en stærk sammenhæng med lønnede medarbejderes trivsel i små og mellemstore frivillige organisationer.

 

’Rigtigt arbejde’

’Rigtigt arbejde’ handler ikke om én måde at gøre arbejdet på, men om at være bevidst om, hvad man gør, og hvorfor man gør det – det kan du læse mere om i vores forrige artikel. I denne artikel vil se nærmere på, hvad de fem organisationer gør rigtig godt i deres tilgang og arbejde med frivillige, hvilket kan give inspiration til arbejdet med frivillige for andre frivillige organisationer.

 

Stærke værdier og fortællinger skaber en fælles tilgang

Kirkens Korshær Holstebro-Herning driver to herberger og to familiecaféer for udsatte borgere. I mødet med både medarbejdere og frivillige i Kirkens Korshær Holstebro-Herning fremstår der en helt tydelig tilgang, der bygger på medmenneskelighed og ligeværd.

Fra både frivillige og medarbejdere lød sætningen mennesket først – og det både i relation til deres brugere og familier, der benytter deres herberger og familiecaféer, og blandt de frivillige og lønnede kollegaer. Kirkens Korshær Holstebro-Herning har en stærk kultur, hvor de er gode til at hjælpe hinanden – både frivillige og lønnede ansatte – når der opstår travlhed i hverdagen. Og der er ikke tvivl om, at det primære for dem er at hjælpe de mennesker, der kommer ind ad døren.

Kirkens Korshær Holstebro-Herning skal sammen med os i projektet bl.a. se på, hvordan de kan skabe en systematik i arbejdet med at involvere forskellige typer af frivillige, bl.a. socialpædagogiske frivillige, praktiske frivillige og hjælpere (brugerfrivillige).

 

Godt samarbejde og stor tilfredshed

Osteoporoseforeningen er en landsdækkende forening fordelt på 22 lokalafdelinger, der arbejder for at færre mennesker får knogleskørhed, og at de mennesker, der får knogleskørhed, får et bedre liv.

Undersøgelsen i Osteoporoseforeningen viser, at frivillige oplever et rigtig godt samarbejde og stor tillid mellem frivillige og ansatte. De frivillige har også en stor tilfredshed ved at være frivillige i foreningen. Dette kan skyldes, at foreningen har en stærk servicekultur, hvor ansattes tilgang til det at arbejde med frivillige er at hjælpe og understøtte de frivillige i deres arbejde og idéer.

Osteoporoseforeningen står, ligesom så mange andre landsdækkende organisationer, med lokalafdelinger, der har generationsudfordringer, da det er blevet sværere at rekrutteret nye og yngre frivillige.

I projektet skal de sammen med os udvikle, hvordan de ønsker at være en frivilligt involverende forening i fremtiden – og hvordan de lønnede medarbejdere understøtter dette.

 

Skaber rammer, hvor unge frivillige løftes

Sammenslutningen af Unge Med Handicap (SUMH) er en paraplyorganisation for og med unge med handicap.

I undersøgelsen i SUMH ses det, at deres arbejde med at involvere unge frivillige med handicap er med til at styrke de frivilliges selvtillid. I SUMH angiver næsten halvdelen af de frivillige, at det i meget høj grad giver dem selvtillid at lave frivilligt arbejde i SUMH. Sammenlignet med frivillige generelt, er denne grund til at være frivillig markant højere i SUMH (Frivilligundersøgelsen 2021). En frivillig i SUMH fortæller, ”SUMH har hjulpet mig personligt med at få fortalt min historie til andre fagpersoner og forældre og unge”.

SUMH er stærke i deres tilgang til at bruge frivilligheden som en metode eller en løftestang til at styrke unge med handicap på. Frivilligheden i SUMH kan siges at have et dobbelt formål, da unge frivillige styrker deres egen selvtillid og samtidig udbreder viden omkring et ungdomsliv med handicap til andre, der står i samme situation som dem.

I projektet skal SUMH sammen med os bl.a. se nærmere på, hvordan de kan engagere endnu flere unge.

 

Når frivilligheden skal bygges op

Sabaah er en forening, der arbejder med at forbedre vilkårene for LGBT+ personer med minoritetsetniskbaggrund. Størstedelen af Sabaahs aktiviteter er for målgruppen og arrangeres af målgruppen selv, da det er vigtigt at skabe tryghed og diskretion.

Sabaah er en lille organisation, der i projektet sammen med os skal udvikle en systematik i arbejdet med frivilligheden. Medarbejderne i Sabaah er meget dedikerede og har et stort kendskab til LGBT+ personer med minoritetsbaggrund. Dette er helt centralt og vigtigt, når de skal bygge en systematik op omkring frivilligheden, så det sker i overensstemmelse med målgruppens behov for diskretion.

 

Organisationen vækster

Værestedet Paradiset er et sted for mennesker, der befinder sig i en udsat position i livet – socialt, økonomisk, fysisk eller psykisk. De frivillige i Paradiset hjælper til med at lave og servere mad, praktiske opgaver og i relationsarbejde med brugerne.

Paradiset har de seneste to år formået at skabe en rigtig stor vækst både i antallet af brugere (fra 12 til 120), frivillige (fra 2 til 14), og flere medarbejdere er kommet til. Det skyldes bl.a., at Paradiset er rigtig gode til at sætte gang i nye aktiviteter og projekter, der netop tiltrækker flere borgere og frivillige.

Paradiset skal sammen med os i projektet i gang med at skabe mere systematik i deres tilgang i arbejdet med frivillige og borgere. Idet den øgede interesse fra borgerne ikke længere gør det muligt for medarbejderne at have samme relation til alle borgere og frivillige og samtidig også have tid til at løfte de administrative opgaver.