Af Frederik C. Boll, direktør Ingerfair 

En af de mange organisationer, som har oprettet et digitalt klasselokale i vores NGO Akademi er Red Barnet Ungdom. De var faktisk blandt de første frivillige organisationer, som så potentialet i at have en række kurser liggende online, som de kunne tilbyde deres frivillige.

”Under den første nedlukning oplevede vi i Red Barnet Ungdom et behov for at kunne nå ud til vores frivillige, og få ting til at lykkedes som var faktisk vanskelige, når man ikke kunne samles fysisk” fortæller Louise Christiansen, som er projektkonsulent og har været tovholder på den digitale omstilling af kursusmuligheder for Red Barnet Ungdoms frivillige.

Hen over efteråret har Red Barnet Ungdom arbejdet med at få produceret en række specifikke kurser til deres frivillige inden for de forskellige områder, de frivillige arbejder på. I dag fungerer deres digitale klasselokale i NGO Akademiet som et supplement til deres øvrige arbejde med at kompetenceudvikle deres frivillige. Louise Christiansen fortæller, at oplevelsen blandt de ansatte projektledere eksempelvis er, at de frivillige med fordel kan inviteres til at se et specifikt kursus forud for et frivilligmøde. For på den måde har alle et fælles grundlag at tale ud fra, når man mødes.

For Red Barnet Ungdom har en anden gevinst ved satsningen på online kurser været, at det samme kursus kan afholdes igen og igen uden at eksterne oplægsholdere skal inviteres hver gang. ”Fordi kurserne bare ligger klar til de frivillige, så giver det gode muligheder for at give vores frivillige en god introduktion til arbejdet i Red Barnet Ungdom, og de frivillige der indtil videre har været igennem kurserne er rigtig glade for dem” fortæller Louise Christiansen.

 

Det har Ingerfair hjulpet Red Barnet Ungdom med

Red Barnet Ungdom har fået oprettet et digitalt klasselokale i vores NGO Akademi, hvor de har valgt et par kurser fra vores bagkatalog. Derudover har de valgt at få Ingerfair til at lave et specialdesignet et kursus til deres frivillige ledere, som rammer de opgaver og udfordringer, der er særlige for de frivillige ledere.

I Ingerfair har vi hen over efteråret hjulpet Red Barnet Ungdom med selv at få produceret en række fagspecifikke kurser til netop deres frivillige. Vi har givet sparring på tilrettelæggelsen, lagt teknisk udstyr og et studie til samt redigeret kurserne og uploadet dem i deres klasselokale.

 

Vil du også i gang?

Tag fat i Frederik C. Boll, så tager vi en (virtuel) kop kaffe og giver dig en rundtur i NGO Akademiet og fortæller om de muligheder, der er.