Af gæsteskribent; Karl Johnsen, public affairs-konsulent i Johnsen Agenda og tidligere ansat i en række NGO’er og på Christiansborg.

Som aktør i civilsamfundet kan det føles som en nærmest ufremkommelig jungletur at få sin sag bragt frem hos en politiker.

Debatten om finansloven hårde fravalg af vigtig infrastruktur som f.eks. Rådgivning Danmark og Fonden for socialt ansvar bølger i medierne. Flere organisationer er meget afhængige af at være på finansloven. Derfor har vi spurgt Karl Johnsen, – public affairs-konsulent i Johnsen Agenda og tidligere ansat i en række NGO’er og på Christiansborg – om hvilke gode råd han kan give i forhold til lettere at få bragt sin sag frem hos den rette modtager i embedsværket.

 

I civilsamfundet findes en overflod af sager, der både er vigtige og gør en stor forskel – sager, som politikere og embedsmænd dagligt skal forholde sig til og kan vælge imellem. Så hvordan får du lige netop din sag prioriteret?

Jeg har alt for ofte set organisationer banke på de forkerte døre med det forkerte budskab. Det er opslidende for organisationerne, og det tærer samtidig på deres relationer. ‌

Derfor har jeg samlet fem tips til, hvordan du som medarbejder i en mindre organisation, får beslutningstagere til at interessere sig for din agenda og får resultater ud af din interessevaretagelse. Du kan både bruge rådene, hvis du har ambitioner om at få din organisation på finansloven, eller hvis du vil ændre lovgivningen på det område, du arbejder med.

 

1. Hvilken dør skal du banke på?

Du skal gøre dit forarbejde ved at kortlægge, hvem der kan hjælpe dig, og hvem der vil modarbejde dig eller bare ikke vil prioritere din sag. Og samtidig skal du se på, hvem der har indflydelse. Det er nemlig ikke altid dem, der er mest investeret i din sag, som har den rette indflydelse til at skabe resultater.

Du kan selvfølgelig give en politiker din unikke viden om området, give hende adgang til cases og låne hende din legitimitet som organisation, så hun kan bruge det som løftestang til at få din dagsorden ind i den offentlige debat. Men du skal tænke dig godt om. Det er ikke nemt at sætte en dagsorden. Omtalen kan være meget kortvarig, og du risikerer at blive mindre attraktiv for andre at arbejde sammen med, hvis de politikere, du har delt din viden med, bruger den til at kritisere deres politiske modstandere og konkurrenter med.

Det kan derfor være mere frugtbart at overbevise nogen med mere indflydelse om, at din sag er vigtig. En minister spiller selvfølgelig en central rolle, men kan være svær at få en aftale med og er mere bundet af det ansvar, der følger med posten. Så måske er der i stedet en relevant ordfører, som har tid til at prioritere din sag, og som samtidig kan bringe den ind i forhandlingslokalerne?

Husk også embedsværket. Det er i embedsværket, at de politiske aftaler udmøntes. Det er her, politikernes overordnede linjer og gode intentioner bliver gjort konkrete.

 

2. Kom med løsninger

Du skal præsentere en løsning – ikke et problem. Det virker fristende at fortælle om jeres udfordringer, men problemer er der nok af, og den politiker eller embedsmand, du mødes med, skal lige om lidt mødes med endnu en med et andet problem. Så hvis du har gjort dig ulejligheden med at finde en løsning, så præsenter den i stedet for at lægge endnu en opgave på politikerens eller embedsmandens bord. Det er en rigtig god start.

Det næste, du skal gøre, er at få dem, du lobbyer for, til at se løsningen på dit problem som en løsning på deres. Det gør du ved at fremhæve de aspekter af dit arbejde, der taler mest til netop den, du mødes med. Arbejder du med sociale indsatser, kan du fremhæve, hvordan din indsats er hjælp til selvhjælp. Du kan også fortælle om, hvordan din indsats sparer staten penge på den længere bane, eller hvordan den bidrager til mere lighed. Din indsats forbliver den samme, men du tilpasser argumenterne til den, du taler med.

Det gælder også, når du taler med embedsmændene. Din organisation kan komme langt med at tilbyde en konkret løsning på et problem, som ministeriet har som bunden opgave at løse, eller som det står i deres strategi, at de skal prioritere.

 

3. Vær forberedt

Den du mødes med ved, hvem du er, og hvad din organisation laver. Hvis du mødes med en ordfører, skal du vide, hvad hun har lavet og ment som ordfører, og hvad hun har sagt om dit område. Synes hun, at der skal spares på området? Er hun kritisk over for, om indsatserne på området har effekt?

Du skal også vide, hvad hun lavede før, og om hun for eksempel selv har arbejdet med området. Hvor meget tid bruger hun på dette ordførerskab i forhold til andre ordførerskaber? Er hun mest i medierne eller mere aktiv i lovarbejdet? Hvis du har adgang til Infomedia, kan du søge på artikler, hvor hun er omtalt eller udtaler sig. Løb også gennem hendes feed på sociale medier, og endelig finder du rigtig meget information på folketingets hjemmeside.

 

4. Forstå de politiske realiteter

Du kommer længere, jo bedre du forstår de politiske realiteter. Hvem kan bakke op om det, du foreslår? Hvem har indflydelsen til at få det igennem eller stoppe det? Lad være med at spilde din egen og andres tid med at tale om noget, som der aldrig kan samles flertal til, eller som er urealistisk dyrt i forhold til de mange andre prioriteter, der er. Husk, at en politiker hver dag præsenteres for utallige gode og vigtige sager, som der skal prioriteres mellem.

Jo bredere din dagsorden appellerer, des nemmere er det at få opbakning. Arbejder du med udsatte børn, taler du ind i en aktuel dagsorden, som optager mange danskere. Arbejder du med formidling af kunst eller udviklingspolitik i det globale syd, er der væsentligt færre, der interesserer sig – og dermed også færre politikere. Så gælder det derfor om at gøre dig relevant på andre måder. Er det for eksempel en del af dit projekt at få kunsten uden for de store byer? Så er din dagsorden Udkantsdanmark. Er dine udviklingsprojekter med til at styrke biodiversiteten i verdens regnskove, må du vinkle skarpt på det, for regnskovenes tilstand bekymrer danskerne mere end udviklingsarbejde. Det kan virke banalt, men mange glemmer denne del i mødet med den, de skal overbevise om deres sag.

 

5. Tidslinje og deadlines

Du skal have styr på tidslinjer og deadlines. Kommer du for sent i processen, mister du din mulighed for indflydelse. Du stiller dig også i en position, hvor du – i stedet for positivt at bidrage til en forbedring – måske skal protestere mod en forværring eller at begynde at arbejde for en tilbagerulning. Det kan koste på relationerne til de politikere, du taler med.

På folketingets hjemmeside kan du følge, hvornår et lovforslag behandles, og hvor langt det er kommet. Du kan også se udvalgsmøder, §20-spørgsmål, samråd, udvalgsrejser og meget mere.

Har du god kontakt til partiernes fagsekretærer eller embedsværket, kan du også spørge dem ind til processen, så du melder dig på det rigtige tidspunkt.

 

Særligt om finansloven

Har du ambitioner om at komme på finansloven? Så er der nogle ekstra ting, du skal tage højde for.

Arbejdet med finansloven starter næsten, så snart den forrige er vedtaget. I marts og april lægger ministerierne budgetter. Samtidigt begynder partierne at tænke over hvilke krav, de skal tage med til finanslovsforhandlingerne. Finansloven skal præsenteres inden 1. september. Når folketinget åbner i starten af oktober, forhandler partierne og vedtager en ny finanslov senest i december.

Du behøver ikke selv at kunne samle et flertal, men du skal have opbakning fra nogen, der stadig sidder ved forhandlingsbordet, når forhandlingerne er forbi. Når de store knaster i forhandlingerne er overstået, får hvert af de tilbageværende partier typisk en mindre pose penge, de kan fordele og profilere sig på. Hvis du har en profileret sag, som et parti kan sælge som en forhandlingssejr, når de står uden for finansministeriet, kan det være en vej til en tidsbegrænset bevilling. “En indsats for de socialt mest udsatte”, “En styrkelse af børn og unges fællesskaber” og så videre.

Er din sag ikke så politisk profileret, kan du overveje, om det giver mere mening at gå gennem embedsværket i stedet. Her skal du overbevise om, at du kan løfte en af de prioriteter, som der er sat for ministeriet – og helst en prioritet, der ikke allerede er et hav af aktører, der arbejder med.