Når vores rådgivning handler om udviklingen af frivillige bestyrelser, oplever vi i Ingerfair sommetider en tendens til, at der ude i de frivillige organisationer dukker en karikeret forestilling op: Det er især ældre mænd, der klager over forandringer, holder fast i gamle vaner og modvilligt giver plads til nye idéer. Men hvor meget hold er der egentlig i denne stereotyp? Er bestyrelserne rundt omkring i landet virkelig domineret af en bestemt type personer, de gamle sure mænd, eller er det en fordom, der skjuler en mere nuanceret virkelighed?

I denne artikel dykker vi ned i myten om de “gamle sure mænd” i frivillige bestyrelser. På baggrund af data fra Frivilligundersøgelsen 2022 ser vi på, hvem der engagerer sig i bestyrelsesarbejde, undersøger om det nu også kan passe, at bestyrelsesmedlemmer virkelig er mere utilfredse end andre typer af frivillige, og om mandlige bestyrelsesmedlemmer er mere utilfredse end kvindelige.

Lad os tage et kritisk blik på bestyrelseskulturen og finde ud af, om fordommene holder stik.

For at undersøge hvad der karakteriserer medlemmer af frivillige bestyrelser, dykker vi ned i Ingerfairs data fra Frivilligundersøgelsen 2022.

Først og fremmest tager vi det forbehold, at Frivilligundersøgelsen 2022 ikke er en repræsentativ undersøgelse af danskernes frivillige engagement. Derimod er det en dybdeundersøgelse af 2.340 frivilliges motivation og trivsel i 27 NGO’er – som spænder over forskellige sektorer og forskellige frivillig-målgrupper.

I Frivilligundersøgelsen 2022 er de i alt 2.340 frivillige, der indgår i undersøgelsen, blevet spurgt til, hvilken type arbejdsopgave de varetager. På denne baggrund kan vi se, at de tre mest udbredte kategorier af opgaver er hhv. ”Bestyrelses- og rådsarbejde”, ”Praktisk arbejde” (som kan dække over opsætning og transport af materialer til events, vedligehold af lokaler og faciliteter i organisationen, holde en genbrugsbutik ren og ryddelig o.l.) og ”Omsorg, kontaktperson o.l.” (som kan dække over at være voksenven, tilknyttet netværkscaféer, arbejde med børn og unge, være lektiehjælper o.l.).  Med udgangspunkt i disse tre typer opgaver har vi undersøgt, hvad der karakteriserer de frivillige, der varetager dem, og om de i virkeligheden er så forskellige endda.

Har du fulgt vores arbejde i Ingerfair, ved du måske, at vi er glade for at benytte den såkaldte NPS-score, når vi forholder os til frivilliges tilfredshed med at være frivillig i en given frivillig organisation.

En anden måde at regne det ud på, så det bliver endnu tydeligere at sammenligne de forskellige frivilligroller, er ved at udregne NPS-scoren. NPS-scoren kan ligge mellem -100 og +100, og udtrykker forholdet mellem ambassadører og kritikere. Jo tættere på 100, desto tættere er vi på, at alle vil anbefale andre at engagere sig i sin organisation.

Så vi fandt det nærliggende at undersøge, hvordan bestyrelsesmedlemmers NPS-score adskiller sig fra andre frivilliges scorer. Og mens frivillige, der udfører praktisk arbejde, har en score på 40,6 og frivillige, der udfører omsorgsarbejde, har en score på 35,7, er NPS-scoren for bestyrelsesmedlemmer på 22,2. Sammenlignet med andre frivillige er der altså en betydeligt lavere sandsynlighed for, at et bestyrelsesmedlem vil anbefale sit frivillige arbejde til bekendte.

På dette punkt bliver myten tilsyneladende mere udfordret. Vores data viser, at der praktisk talt ikke er forskel i NPS-scorer blandt mandlige og kvindelige bestyrelsesmedlemmer. Og indregner man både alder og køn, når man undersøger bestyrelsesmedlemmers NPS-score, tilføjes endnu en nuance. Det ser nemlig ud til, at mens de ældste mandlige bestyrelsesmedlemmer har en højere NPS end de yngre mandlige bestyrelsesmedlemmer, forholder det sig omvendt med de kvindelige bestyrelsesmedlemmer.

Vores data kunne altså tyde på, at det er de kvindelige bestyrelsesmedlemmer, og ikke de mandlige, der bliver mere sure og utilfredse med alderen.

Undersøgelsen af frivillige bestyrelser viser, at der er en vis grad af sandhed i myten om de “gamle sure mænd”, men også at virkeligheden er mere nuanceret. Bestyrelsesarbejde domineres af ældre frivillige, men ifølge vores data er flertallet faktisk kvinder. Sandt er det dog, at bestyrelsesmedlemmer scorer lavere på tilfredshed end andre frivillige, og at de ældre bestyrelsesmedlemmer er mere utilfredse end de yngre. Det ser dog ikke ud til, at utilfredsheden blandt bestyrelsesmedlemmer nødvendigvis er kønsspecifik.

Men når vi nu ved, at der hersker en vis utilfredshed blandt bestyrelsesmedlemmer, så opstår et vigtigt spørgsmål: Hvordan kan man højne tilfredsheden blandt bestyrelsesmedlemmer, og dermed gøre bestyrelsesarbejde mere attraktivt for alle frivillige?