Fra foråret 2022 til sensommeren 2024 har vi lavet dette metodeafprøvningsprojekt, hvor vi har fuldt 5 mindre NGO’er og afprøvet forskellige tilgange til at skabe større rolleklarhed og mindre tidspres blandt medarbejdere og ledere. Dette arbejde har mundet ud i et metodekatalog med praksisnære metoderedskaber til at styrke arbejdsmiljøet i frivillige organisationer.
Vi begyndte i foråret 2022 med at samle fem mindre frivillige organisationer inden for det sociale og sundhedsmæssige område, som alle delte den ’udfordring’, at ansatte i de fem frivillige organisationer skulle omlægge arbejdet med involvering af frivillige og samtidig skabe en systematik i deres arbejdsmiljø-arbejde.
De fem organisationer er:
- Kirkens Korshær Holstebro-Herning
- Værestedet Paradiset i Lyngby
- Sabaah
- Osteoporoseforeningen
- SUMH (Sammenslutningen af Unge Med Handicap)
Der blev gennemført forundersøgelser i alle fem organisationer (survey og interview med både frivillige, lønnede ledere og medarbejdere), som dannede grundlag for udformningen og projektansøgningen til Velliv Foreningen, som i slutningen af 2022 valgte at takke ja, til at støtte projektet.
”Rolleklarhed og tidspres i NGO’er”
Baseret på forundersøgelsens resultater, så handler projektet om at etablere nye tilgange til de ansattes arbejde med frivillige, og at dette kræver en systematik i arbejdsmiljø-arbejdet, så rolleuklarhed, -konflikter og tidspres blev mindsket/ forebygget.
Projektet er centreret omkring organisationernes arbejde med frivillige og deres arbejdsmiljø-arbejde.
Selve projektet er organiseret i fem individuelle forløb – et forløb i hver organisation – og et fælles forløb hvor alle fem organisationer deltager sammen på en workshoprække i perioden februar 2023 til marts 2024.
Projektets resultater skal formidles som praksisnære redskaber/tilgange og/eller refleksioner til at styrke arbejdsmiljøet, som andre frivillige organisationer kan gøre brug af.
Projektets produkt(er) udvikles i samarbejde med en følgegruppe, som deltager på tre halvdagsworkshop i perioden oktober 2023 til marts 2024. Følgegruppen består af FriSe, Dansk Erhverv, Danske Handicap organisationer og Frivilligrådet samt en række større og mindre frivillige organisationer fra forskellige sektorer.
Ingerfairs rolle
Ingerfair er projektleder på projektet og ansvarlige for at designe de individuelle og tværgående forløb i samarbejde med organisationerne. Vi bidrager med perspektiver, tilgange og/eller veje at gå i arbejdsmiljø-arbejdet og i arbejdet med frivillige. Organisationerne er selv ansvarlige for de forandringer, der sker igennem projektet.
Ingerfair er ansvarlig for den løbende læring og opsamling af viden i projektet, så det udmønter sig i praksisnære redskaber/tilgange og/eller refleksioner. Dette sker i tæt samråd med projektet evaluator, Pluss.