Af Julia B. Hunt, tidligere konsulent i Ingerfair og Marie B. Holdt, chefkonsulent i Ingerfair

Vi møder mange organisationer, som har svært ved at få ressourcerne til at slå til, og hvad end det gælder frivillige, penge, lokaler eller omtale, er det som om, at det aldrig er helt nok. I disse organisationerne løber man ofte fra den ene projektansøgning til den næste, og håber på, at der er ressourcer nok til at gennemføre bare halvdelen af det, der er planlagt. Og det er hverken særligt konstruktivt eller godt for energien og fremdriften i organisationen. Denne artikel handler om, at lave gode samarbejder og stå stærkere.

Samarbejder kan være løsningen, dog oplever vi, at der er langt imellem de gode og vedvarende samarbejdsrelationer. Organisationer ser hinanden som konkurrenter om de samme ressourcer, og ofte oplever vi, at man i organisationerne holder ideer, projekter og kompetencer tæt til kroppen i frygt for, at andre skal løbe med dem. Det er en frygt, som ofte hæmmer nyskabelse i civilsamfundet, og det hindrer de begrænsede ressourcer i at række så langt som muligt, hvilket bestemt ikke er til gavn for sagen og målgruppen.

Derfor vil vi med denne og andre artikler under emnet samskabelse og samarbejde, sætte fokus på alt det gode ved samarbejder. Vi giver inspiration til, hvordan samarbejdskonstruktioner kan opbygges på forskellige måder, så samarbejdet løser de udfordringer, din organisation står overfor. Et samarbejde skal nemlig altid give mening for de involverede organisationer og være til gavn for sagen og/eller målgruppen.

Hvorfor samarbejde?

Ofte starter vi nye samarbejder med at fokusere på, hvad vi skal samarbejde om. Men det første skridt i ethvert samarbejde bør være at forstå hvorfor. Hvorfor er et samarbejde den bedste løsning for os? Og hvorfor vil vi samarbejde med andre, og de med os?

I vores bog Samskabelse eller samarbejde – forskelle, fordele og fremgangsmåder beskriver vi seks grundårsager for samarbejder, som giver mulighed for at få denne grundlæggende refleksion.

Som udgangspunkt vil der altid være en fælles sag eller en fælles målgruppe, som samarbejdet tager udgangspunkt i. Det kan handle om et styrket lokalsamfund, en bestemt målgruppe eller en fælles politisk dagsorden. Der er mange muligheder, men samarbejdet skal have et omdrejningspunkt.

Derudover kan udgangspunktet for et samarbejde være en blanding af følgende grundårsager:

• Innovation – at man kan blive mere kreativ, få nye indspark eller andre løsninger igennem samarbejdet.
• Image – at man kan få styrket kendskabet til organisationen, eller forbedre et dårligt image ved at samarbejde.
• Knowhow – at man kan samarbejde med nogen, som har et kendskab til målgruppen, metoder eller andet, som man kan have gavn af.
• Demokrati – at man kan styrke deltagelsen og demokratiet i et område eller for en gruppe, ved at indgå i samarbejder.
• Ressourcer – at man ved at gå sammen om opgaverne kan få ressourcerne til at række længere.

Inden I afsøger mulighederne for at samarbejde, er det vigtigt, at I er klar over: 1) hvilke grundårsager I har eller kan have til samarbejdet, og 2) hvilke årsager I kan og vil honorere hos andre organisationer. Hvis jeres organisation eksempelvis har adgang til og knowhow om en helt specielt målgruppe, skal I vurdere, hvem I vil samarbejde med, som skal have den samme adgang. Det kan også være, at jeres organisation har et utrolig stærkt og troværdigt image, og I derfor skal overveje, hvem I vil lade få noget af jeres stjernestøv. Derudover skal I altid overveje, om I går på kompromis med jeres image, når I samarbejder med andre – er der mon nogen, I ikke kan samarbejde med?

Fælles målgruppe som afsæt

Ofte er de mest åbenlyse samarbejder dem, hvor der er en fælles målgruppe. Det kan eksempelvis være to forskellige organisationer, som har samme overordnede målgruppe og opererer i samme by. Her giver det mening, at samarbejde om at lave aktiviteter fælles eller ved at fordele målgruppen imellem sig ift. for eksempel alder eller interesser. Der er ingen, der har interesse i at skabe direkte konkurrence ved, at der ligger to lektiecafeer ved siden af hinanden, for samme gruppe, som har åbent samtidigt – eller, at der er to fodboldklubber for 5-8-årige, som begge har ledige pladser på deres hold, hvis den ene klub kunne lave et hold for dem på 8-12 år i stedet. Her handler det om at se på, hvad der giver bedst mening for sagen eller målgruppen fremfor at værne om egne interesser.

I rekrutteringsøjemed er organisationer ofte dygtige til at vise, hvordan de adskiller sig fra andre organisationer (hvad der er specielt ved netop deres arbejde, og hvad målgruppen og de frivillige får ud af at engagere sig hos dem), men når det gælder samarbejde, er opgaven den modsatte. Her skal organisationer fokusere på, hvor de er ens og hvilke sager eller formål, de er fælles om at ville opnå, og derefter pulje deres ressourcer for, at få det til at ske.

Fælles værdier som afsæt

Samarbejder kan både laves med dem, der ligner os mest – og med dem, der slet ikke ligner os. Det vi ser er, at de samarbejder, hvor organisationerne på et fundamentalt plan er enige, men som adskiller sig i forhold til de udadvendte aktiviteter som eksempel geografi, målgruppe, frivillige eller andet, skaber virkelig bæredygtige samarbejder, fordi det helt grundlæggende er på plads.

Derfor er en anden mulighed, at bruge fælles værdier som afsæt for samarbejder. Enhver organisation vil kunne se sig omkring og finde andre organisationer, som de kan spejle sig mere eller mindre i. Hvis I vil lade værdierne være styrende, skal I finde dem, som har samme grundlæggende idealer som jer, men som kan tilbyde noget anderledes i et samarbejde.

For at kunne finde denne form for samarbejdspartnere kræver det, at I i din organisation selv har styr på jeres kerneværdier. Ofte møder vi flotte ord som åbenhed, tolerance og medmenneskelighed, men hvor meget siger det i virkeligheden om jeres organisation? I bliver derfor nødt til at arbejde med at finde ud af: Hvad betyder værdierne hos jer? Hvordan operationaliserer I de værdier? Hvad er det modsatte, og hvor kunne I møde det?

Vi kan sammenligne organisationsverdenen med en stor familiefest, hvor man ikke nødvendigvis har samme tøjsmag, uddannelse, dialekt eller smag i biler, men hvor dem, der kommer fra den samme ’gren’ af familien ofte har en eller anden form for fælles værdier og grundlæggende respekt for hinandens synspunkter. Du skal med andre ord finde dine fætre og kusiner i organisationsverdenen eller hos fonde og virksomheder, du gerne vil samarbejde med.

Samarbejdet lykkes først, når alle opnår deres mål

At finde frem til sin liste af potentielle samarbejdspartnere kan tage lidt tid, men når det er gjort, er det tid til at se på, hvad der konkret kan samarbejdes om. Hvad er det sagen, eller målgruppen kan opleve, når I samarbejder med andre? Hvilken merværdi skaber det? Ofte vil et mål være, at I kan nå ud til flere eller lave større aktiviteter, fordi I puljer jeres ressourcer sammen.

Lige meget om årsagen til samarbejdet for jeres er et spørgsmål om innovation, knowhow, samfundet, ressourcer eller image så skal I vide præcis, hvad I hver især ønsker at opnå. For det er først, når alle parter har nået deres mål, at I vil se samarbejdet som succesfuldt. Det kan være, at samarbejdet handler om muligheden for, at flere kan komme med til en aktivitet for din organisation. Men for en anden organisation kan det handle om, at samarbejdet tilfører ressourcer, mens en tredje mest har fokus på, at historien om samarbejdet kommer i medierne.

Det vil sige, at udover at undersøge kerneværdier og grundårsager for at samarbejde, skal I også have en åben snak om, hvornår I hver især oplever at være nået i mål med samarbejdet. For et succesfuldt samarbejde skaber grobund for flere.

Tag udfordringen og start et samarbejde

Nu er det din tur: Hvordan kan jeres arbejde blive bedre med et samarbejde? Og hvem skal I samarbejde med?