I 2022 faciliterede vi en medarbejderdag for programafdelingen i Ungdommens Røde Kors.
Formålet med dagen var at give deltagerne et fælles fagligt sprog for arbejdet med frivillige, hvor de satte begreber på deres praksiserfaring. På dagen arbejdedes der med at skabe et fælles udgangspunkt for det strategiske og systematiske arbejde med frivillige. Derfor lagde vi ud med at spørge, hvorfor der overhovedet skulle være frivillige i organisationen.
Dette reflekterede deltagerne over på flere niveauer:
Niveau 1: Deltagerne tog afsæt i deres forforståelse af, hvad frivillighed var i deres organisation på det givne tidspunkt og talte om dilemmaer og problemer, der kunne løses indenfor de ”faste” velkendte rammer.
Niveau 2: Der blev diskuteret, om man kunne åbne op for flere udgaver af virkeligheden, samt være nysgerrige på, hvorfor rammerne var, som de var, og om man kunne ændre på disse.