Af Line Lund Mikkelsen, vidensmedarbejder i Ingerfair
Civil ulydighed og demonstrationer er ikke de eneste handlinger, der kan gøre en potentiel forskel i kampen for klimahandling. Så i stedet for at tale om, hvad der er det “rigtige at gøre”, bliver vi nødt til at udvide mulighederne for, hvordan man kan engagere sig i klimakampen.
De seneste år er flere og flere begyndt at engagere sig i den grønne dagsorden, og i 2019 gik op mod 30.000 mennesker på gaden, for at råbe politikkerne op forud for Folketingsvalget.
I 2020 foretog vi i Ingerfair en undersøgelse af, hvordan tre grønne civilsamfundsbevægelser – Den Grønne studenterbevægelse, Klimabevægelsen 350+ og Extinction Rebellion Danmark – italesætter klimaforandringerne og mobiliserer til deltagelse i klimakampen på facebook. Det overraskede os, at handlemulighederne for den enkelte udebliver, medmindre man synes, at civil ulydighed og demonstrationer er de eneste handlinger, der flytter noget.
De tre grønne bevægelser er alle meget tydelige omkring, at klimaforandringerne har sat verden i en nødsituation, der kræver handling nu. Naturen og menneskehedens livsgrundlag er ved at forsvinde. Dette budskab bliver slået godt og grundigt fast, og ligeledes er de tre grønne bevægelser også tydelige (ikke nødvendigvis helt enige) om, hvem der bærer ansvaret.
Her forekommer flere forskellige forståelser, der dels peger på, at det er vores alles ansvar, ældre generationers ansvar, idet det skyldes ældre generationers uhensigtsmæssige livsføring, mens den sidste forståelse stiller magthaverne, eliten og det kapitalistiske system til ansvar for klimaforandringer.
Klimavenlig handling drukner i diskussioner om ’det rigtige at gøre’
Mens der i mere eller mindre grad eksisterer en enighed om konsekvenserne af klimaforandringerne, og i høj grad er enighed om, at det haster at finde varige løsninger på klimaforandringerne, så viser vores undersøgelse, at hvad der er de ’rigtige’ løsninger, ofte er til debat og diskussion. Skal man have bannere, t-shirts, plakater og klistermærker i forbindelse med en demonstration, eller er det en del af tidligere tiders forbrugstanker? Og er klimakampen også en kapitalismekamp? Det er nogle af de diskussioner, der bliver ført på klimabevægelsernes facebookgrupper.
Til trods for enigheden om, at det kræver hurtig handling, er budende på reelle løsninger mangeartede og flertydige blandt de klimaengagerede, og det bliver hurtigt til en diskussion om, hvad der er den ’rigtige’ klimavenlige handling. Diskussionerne er vigtige og udtryk for et stort engagement. Det er vigtigt, at der er plads til uenigheder i civilsamfundet. Det er det, civilsamfundet skal kunne rumme. Min bekymring er, om den til tider hårde debat, omkring hvad der er det ’rigtige’ at gøre, kan afskrække nogle fra at deltage og komme med idéer og løsninger.
Klimaforandringer kræver flere engagementsmuligheder i civilsamfundet
Civilsamfundet er kendetegnet ved at kunne skabe kreative løsninger på komplekse problemstillinger. Det er vigtigt, at dette også kendetegner civilsamfundet på klimaområdet. Jeg tror, at hvis vi som samfund skal løfte opgaven omkring klimaforandringerne, så er det vigtigt, at vi i civilsamfundet også er åbne over for forskellige og alternative løsninger.
I reportagen fra Altinget d. 9. september 2021 følger vi klimaaktivisten Rainbow fra Extinction Rebellion i England, der nævner, at de foruden aktivistiske aktioner også laver et folkekøkken, hvor de serverer 4000 måltider. Medierne har dog særligt fokus på de aktivistiske aktioner.
I Danmark er fokus også meget på klimabevægelsens aktivistiske aktioner, hvilket jeg synes er en skam. Jeg tror nemlig på, at hvis vi skal skabe et mere bredt engagement i vores samfund, så skal vi vise og tilbyde flere forskellige måder at kunne engagere sig på. Vi er nogle, der stiller op til aktioner på Rådhuspladsen, vi er nogle, der holder og passer byhaver, vi er nogle, der er engageret i reparationsværksteder, og vi er nogle, der formidler viden om klimaforandringer osv.
Det er vigtigt, at både civilsamfundsbevægelserne og medierne formidler de forskellige muligheder og måder, hvorpå man kan engagere sig i stedet for at formidle konflikten og uenigheden.
