Af Emilie S. Grønning, Juniorkonsulent i Ingerfair og Line Lund Mikkelsen, Analysekonsulent i Ingerfair.

De yngste frivillige engagerer sig ikke lige så meget i bestyrelsesarbejdet, men er oftere engageret i praktiske- og sociale opgaver, viser Ingerfairs nye Frivilligundersøgelse 2022.

”Unge er ikke længere lige så engageret og gider ikke forpligte sig”. Det hører vi desværre stadig, når vi er ude i organisationer, der gerne vil engagere flere og yngre frivillige.

Men unge er engagerede, viser Ingerfairs Frivilligundersøgelse 2022 – det er de både på nogle overraskende og vigtige områder. Undersøgelsen viser nemlig, at når yngre frivillige er engagerede, så er de oftere frivillige og engagerede i relativt lang tid i forhold til deres alder.

I Frivilligundersøgelsen 2022 har vi undersøgt de yngste frivillige på tværs af 27 organisationer indenfor social- og sundhedssektoren, kultur-, idræt- og fritidssektoren m.fl.

 

Er de yngste frivillige egentlig mindre engagerede?

Ja, er det hurtige og korte svar. Frivilligundersøgelsen 2022 viser, at de yngre frivillige har været frivillige i kortere tid i organisationerne sammenlignet med de øvrige frivillige. Men det er jo ikke overraskende, at anciennitet og alder hænger sammen. Mere interessant er det, at de forskellige generationer ikke adskiller sig fra hinanden, når man ser på andelen af frivillige, der har været engagerede mellem 3 og 5 år.

For en yngre frivillig er 3 år relativt lang tid at være engageret i samme organisation ift. deres alder. Har man fx en frivillig på 26 år, der har været frivillig i 3 år, har vedkommende været engageret i 1/8 af sit liv. Til sammenligning har en frivillig på 77 år, der har været engageret i 8 år ’blot’ været engageret omkring 1/10 af sit liv.

Selvom undersøgelsen viser, at yngre frivillige har været engageret i kortere tid sammenlignet med de ældre generationer, så har næsten 1/3 af Generation Z (16-26 år) været engageret i deres organisation i over 3 år, som, set i lyset af deres alder, kan vurderes som en høj anciennitet.

En anden og overraskende tendens som undersøgelsen peger på er, at den største andel af frivillige, der udfører frivilligt arbejde på daglig basis findes blandt Generation Z (6 pct.) og Generation babyboomer efter pensionsalderen (8 pct.), som de fremgår i diagrammet nedenfor. Diagrammet viser, hvor ofte de frivillige laver frivilligt arbejde på tværs af generationer.

Det er samtidig de to grupper, hvor flest er engageret enten ugentlig eller hver anden uge. Lidt over 70 pct. af de yngre frivillige er engageret hver anden uge eller oftere.

Når de yngre frivillige først er engageret, så er de altså meget engageret, heraf nogle også er det på daglig basis. Vi skelner ikke i undersøgelsen mellem, hvor mange timer de frivillige er engageret. Vi kan altså ikke sige noget om, om de er engageret i 5 min eller 1 time om dagen. Men man kunne forestille sig, at de yngre frivillige er rigtig gode til at klare f.eks. koordinering- og planlægningsopgaver med andre frivillige via deres telefonen i løbet af deres dag. De er nemlig på mange måder en generation, der er vokset op med at være tilgængelig hele tiden via deres telefon, hvilket muligvis også kommer til udtryk i deres frivillige engagement.

 

De yngre generationer er ikke engageret i bestyrelsesarbejdet

Men hvad er det så, de yngre frivillige er engageret i? Det har vi undersøgt, og i diagrammet nedenfor ses
fordelingen af de frivilliges besvarelser på tværs af generationer og typen af arbejde.

 

Det er ret tydeligt, at de yngre generationer er engageret i mere aktivitetsbaseret arbejde f.eks. omsorg eller praktisk arbejde, mens de ældre generationer laver mere bestyrelsesarbejde. Det kan selvfølgelig handle om, at man ofte skal have været engageret i længere tid, førend man vælger at gå ind i en bestyrelse. Men det kan også handle om, at de yngre generationer ikke er motiveret af at lave bestyrelsesarbejde, men i højere grad ønsker at bruge deres engagement på andre måder.

Mange steder er det lokale arbejde organiseret omkring lokalbestyrelser. Lokale aktiviteter afhænger derfor af, hvorvidt der er en velfungerende lokalbestyrelse.

I stedet for at rekruttere yngre frivillige til lokalbestyrelser, så skal man måske begynde et andet sted – begynde med at være nysgerrig på, hvad de drømmer om, hvilken forskel de ønsker at skabe. Måske passer deres drømme og motivation til arbejdet i en lokalbestyrelse. Måske det bare ikke tydeligt. Eller måske kan deres drømme og motivation bedre udleves i en aktivitetsgruppe.

 

De yngre er stærke ambassadører, når de trives

Ingerfairs Frivilligundersøgelsen viser, at frivillige fra Generation Z (16-26 år) er mere tilbøjelige til at anbefale andre at være frivillige i deres organisation. Vi kan se, at trivsel generelt har en positiv indflydelse alle frivilliges ambassadørskab uanset alder. Frivillige fra Generation Z adskiller sig fra de ældre generationer, da de generelt er mere tilbøjelige til at anbefale andre at være frivillige i deres organisation, men vi ser også at deres ambassadørskab særligt påvirkes af deres oplevelse af gennemsigtighed og inddragelse.

Mange af de unge frivillige vi, i Ingerfair, møder i vores arbejdet italesætter, at for dem er inddragelse et udtryk for anerkendelse, at man bliver taget alvorligt, og at der tillid til dem.
Tendenserne, om at yngre generationer er mere episodisk engageret, kan skyldes mange ting. En forklaring med afsæt i undersøgelsen kan være, at de yngre generationer i højere grad stopper, når de ikke er tilfredse, trives eller oplever, at deres frivillige indsats ikke er meningsfuld.

De yngre frivillige er engageret der, hvor de også har lyst til at invitere andre med. Mens de ældre generationer i højere grad fortsætter deres engagement, selvom de er mindre tilfredse, og derfor også i mindre grad vil invitere andre med i deres frivillige fællesskab.

 

Er du blevet endnu mere nysgerrig på frivilliges ambassadørskab, eller ønsker du at dykke ned i nogle af de andre fund fra Ingerfairs Frivilligundersøgelse 2022, så klik HER og læs den fulde rapport.