Af Frederik C. Boll, direktør Ingerfair 

Tre toneangivne bøger i debatten om frivilliges rolle ift. velfærds (sam)produktion er ’Den nødvendige frivillighed’ af Michael Wulff, ’Frivillighedens Velfærdssamfund’ af Knud Aarup og ’Frivillighedens logik og dens politik’ af Anders La Cour. De tre forfattere står i hver deres ringhjørne og taler om hhv. politisk nødvendighed, potentialer og faldgruber. Fællesnævneren for dem alle er, at de taler om ’frivilligheden’. Altså frivillighed i bestemt ental. Som en ensartet folkemasse.

Direkte adspurgt ville de tre forfattere selvfølgelig kunne bringe mange nuancer i spil, som eksempelvis Dag Wollebæk og Per Selle gør i deres inddeling af frivillighed inden for forskellige civilsamfundsorganisationer:

• Frivilligheden inden for medlemsorienterede organisationer, der repræsenterer en samfundsgruppes interesser.
• Frivilligheden inden for samfundsorienterede organisationer, hvor der kæmpes politisk og ideologisk for de udgaver af samfundet, man finder rimelige/bedst for fremtiden.
• Frivilligheden inden for aktivitetsområdet, hvor der etableres mødepladser (på tværs) af mennesker (med nogenlunde) fælles fritidsinteresser.
• Frivilligheden inden for et lokalområde, hvor frivilligheden antager en mere kommunitaristisk form.

Men uanset nuancerne, så er udgangspunktet, at frivillighedsbegrebet bliver koblet til et begreb om arbejde. Rent definitorisk kobler vi nemlig i Danmark frivillighedsbegrebet til et begreb om ’arbejde’. Kort sagt, at man udfører en opgave, inden for en organiseret ramme, som kommer andre til gavn end en selv og sine nærmeste. Det gøres naturligvis uden tvang og uden betaling. Sådan har udgangspunktet været hos forskningen og forskellige landsdækkende undersøgelser siden 1980’erne.

Så én måde at begribe frivillighed på er, som beskrevet ovenover, og den er hverken mere rigtig eller forkert end andre. Vi glemmer bare ofte, at der findes andre måder at forstå frivillighed, og andre perspektiver kan være behjælpelige i vores arbejde med at skabe plads til engagement i organisationen.

 

Deltagelse og engagement

Anker Brink Lund er professor ved Copenhagen Business School, og han kan hjælpe os med at nuancere vores begreb om frivillighed.

Hans udgangspunkt er ikke ’arbejde’ eller ’foreningen’, men derimod ’det civile’. Hans perspektiv flytter vores fokus hen på deltagelse i de civile samfund. Læg gerne mærke til, at Anker Brink Lund taler om civile samfund i flertal og ikke ’civilsamfundet’ i ental. Der er flere måder at deltage ’civiliseret’ i meningsudvekslinger og handling.

Det er nu, det bliver spændende! For hvis vi blot forstår, måler og vejer frivilligheder ud fra en definition, hvor ’arbejde’, ’organiseret ramme’ og ’altruismen’ er centrale markører, så undsiger vi os samtidigt at se de andre frivilligheder.

Når vi tager afsæt i civile samfund og ikke foreninger som ramme for et frivilligt engagement, ser vi mere flydende frivillighedsformer, som spænder på tværs af flere foreninger. Deltagelse og ikke organisation/forening bliver centralt.

Når vi flytter blikket fra, at det skal være organiseret i foreningsregi, hvor nogen skaber en ramme for andre, kan vi se, at mennesker selv skaber en ramme for deres eget engagement, på tværs af de organiserede og uorganiserede deltagelsesrum. Identitet bliver centralt – ikke tvang.

 

Legitime deltagelsesformer

Når vi angriber vores forståelse af, at frivillighed er et arbejde, hvor noget gøres/produceres/leveres, og i stedet anskuer det som et fællesskab, som skabes gennem deltagelse (af alle involverede), så udviskes de klassiske skel mellem frivillige og ’brugere’. Fællesskab og ikke hvem det kommer til gavn, bliver det centrale.

Hvis vi i stedet forsøger at begribe frivilligheder med briller, der ser på ’deltagelse’, ’identitet’ og ’fællesskab’, så kan vi arbejde med at skabe forskellige former for engagement.

Ja, det kan virke lidt abstrakt, men tænk lige over det.

Når vi (typisk) rekrutterer frivillige, så rekrutterer vi efter personer (med bestemte kompetencer), til at løse en defineret opgave i organisationen over en bestemt tidsperiode.

Men hvad ville der ske, hvis vi i stedet fokuserede på at invitere mennesker til at deltage i et fællesskab (måske for en enkelt dag, måske over længere tid) med andre. Forudsætningerne kan være vidt forskellige. Graden af engagement kan variere. Men vi deltager i et fællesskab og sammen bidrager vores deltagelse til at fællesskabet formes.

Vi taler lige pludselig ikke længere om funktioner, ’job’beskrivelser og opgaver. Vi taler i stedet om legitime deltagelsesformer.

Denne tankegang implementerede vi sammen med DBU i Region Sjælland i deres arbejde med at rekruttere og fastholde unge piger i fodbolden. Det har (og er stadig) en udfordring at rekruttere og fastholde unge piger i alderen 12-15 år til fodbold. Men i stedet for at rekruttere frivillige til at løse en bestemt opgave omkring dette (eller udvikle nye ideer), så inviterede DBU i Region Sjælland alle interesserede i udfordringen til et fællesmøde. Det handlede ikke om at rekruttere ’egne’ frivillige, men om at finde personer, der allerede identificerer sig med problemstillingen.

Afsættet for fællesmødet var heller ikke, at vi skulle finde personer, der kunne noget bestemt. Vi ville i stedet finde personer, der havde en interesse i at deltage i at løse udfordringen – der deltog både trænere, unge piger og en enkelt forsker. I løbet af de fire timer skabte vi et kortvarigt og flydende fællesskab, som på aftenen begyndte at udvikle sig til mindre handlefællesskaber omkring bestemte interesser. Helt konkret udspringer tre nye fællesskaber hos DBU Region Sjælland fra denne aften (eller frivilliggrupper i den anden terminologi). Et SoMe fællesskab, et fællesskab omkring Ungdommens Folkemøde og et fællesskab omkring klubrådgivning.

Den vigtige pointe: Vi gjorde det legitimt at deltage i et fællesskab. Alle var vigtige den aften. Både dem, der kom med ideer, dem der kritiserede, dem der tav og dem der hoppede fra. Alle spillede deres rolle på aftenen.

 

I Ingerfair arbejde vi på nuværende tidspunkt med to projekter, hvor vi undersøger og metodeudvikler ud fra dette andet frivillighedsbegreb.

Læs mere om dem her:
Outsideren og Team mod på livet
Blå Kors Familienetværk