Af Lasse F. Petersen, konsulent i Ingerfair

Der sker jo aldrig noget i denne by! De unger keder sig og laver derfor ballade! Hvorfor gør I ikke noget? Det var blot nogle af de ting, vi hørte rundt om i landsbyen Skævinge, inden vi fik taget hul på at forankre “DIT Skævinge” i lokalsamfundet.

 

Med udgangspunkt i historien fra Skævinge giver jeg i dag mit bud på, hvordan et projekt kan forankres lokalt samt nogle gode råd på baggrund af min praktiske erfaring med at starte DIT Skævinge. Så lad os starte med lidt information om Skævinge: Skævinge er en landsby med 2.100 husstande beliggende i Nordsjælland. Der er to lokale skoler (en kommunal og en privat), man kan gå til 7 forskellige idrætsgrene, der er kulturhus, spejderforeninger, indkøbsmuligheder, osv. Byen har offentlige transportmuligheder, så man kan komme til og fra byen hver halve time med tog og bus. Den har et fint lille industriområde med en del arbejdspladser og er omgivet af marker og landbrug. Så ja, Skævinge minder nok om mange andre landsbysamfund i Danmark, som i 2007 blev lagt sammen i en større kommune. I Skævinges tilfælde Hillerød Kommune. Og det førte til en svær tid for mange frivillige og deres foreninger, erhvervslivet og borgerne som alle mente, at de var kommet alt for langt væk fra beslutningstagerne og frygtede, at de vil blive glemt på Hillerøds rådhus.

Sådan startede DIT Skævinge

I 2010 blev jeg valgt ind som formand i den lokale fodboldklub, hvor jeg i øvrigt selv havde spillet fodbold hele mit liv, med en mission om at få klubbens økonomi og struktur på rette køl. Det første stykke tid var der rigeligt at tage fat på med alt fra trænermøder, strategiplaner, årshjul, afslutningsfester etc. Men.. det blev ved med at nage mig, at jeg ikke følte den store opbakning og havde svært ved at komme ud med mine budskaber til andre end dem i fodboldklubben. Når jeg forhørte mig rundt omkring, så fandt jeg ud af at andre aktører i byen havde det på samme måde f.eks. Søren Jensen. Han var de unges ven, klub koordinator i Fritids- og Ungdomsklubben i byen og en del af SSP teamet i Hillerød. Søren er sådan en, som hører om alt, hvad der sker i byen og så gør han en brag indsats for at tilfredsstille alles behov, både de unges, erhvervslivet og foreningslivet. Han skaber broer, hvor ingen tror det er muligt at samarbejde. Han havde dog også samme udfordring som mig – at få udbredt de gode tanker og ideer til hele byen.

Vi oplevede begge de samme udfordringer: Borgerne der ikke syntes, der skete en skid og på den anden side var det svært at få fortalt dem, om alle de gode ting der faktisk skete i byen. Derfor foreslog Søren at lave et forum/en platform omkring en facebookgruppe. Det var en ide han længe havde haft i hovedet og som han havde haft god erfaring med i hans tidligere arbejde med netværks-/erfaringsgrupper i det private erhvervsliv og ideen blev derfor straks en realitet. Navnet blev DIT (do it together) Skævinge, som stammer fra punk bevægelsens DIY (do it yourself) som senere udviklede sig DIT.

Det store spørgsmål var nu, hvordan får vi folk til at bruge det?

Ideen var fantastisk, og de første likes kom også hurtigt i hus, men ingen brugte gruppen. Vi skulle ud og finde nogle ambassadører, som kunne fortælle de gode historier. Søren brugte rigtig meget tid på at snakke med erhvervslivet i byen for at høre om hvordan de vil kunne bruge det. Jeg brugte min tid på at snakke med idrætsforeningerne, der hurtigt så en mulighed for at komme ud til nye medlemmer. Vi fik mange gode tilbagemeldinger på vores forsøg på borgerinddragelse, og det gav Søren viden nok til at kunne skrive et officielt formål med Facebook siden:

Formålet med DIT Skævinge er, at borgere, foreninger, institutioner, skoler, kirker og erhverv i og omkring Skævinge udvikler byen på tværs af interesser, fagligheder, alder og køn. Dette giver mulighed for at man kan engagere sig selv og andre i lokalområdet i deres idéer, behov, ønsker og drømme – og ikke mindst hjælpe med at realisere dem! 

I mange uger og måneder gik vi forrest og lagde de gode historier op, men så pludselig begyndte de første opslag at komme på siden (uden vores hjælp). Folk efterlyste katte, delte oplysninger om deres private loppemarkeder, pizzamanden kom med søndagstilbud og meget andet. Og det fik alt sammen rigtig god modtagelse. Siden rundede indenfor kort tid 300 likes og har i dag flere end 1.100 likes.

Et selvkørende projekt

Siden blev hurtigt et selvkørende projekt, som krævede minimal vedligeholdelse. Der var i ny og næ et opslag eller en besked som krævede, at Søren og jeg som administratorer tog en beslutning om opslagets videre færden på siden var aktuelt i forhold til etik og moral. Det var vigtigt for os, at siden blev folkets side. Vi skulle ikke bestemme, hvad der var interessant og relevant for folk at dele. Det gav også sine udfordringer, da nogle folk gerne vil have en strammere styring. Nogle foreninger var kede af, at deres opslag i løbet af dagen forsvandt i katte-efterlysninger og udskældte hunde ejere, der efterlod dyrets ekskrementer. En udfordring der førte til endnu en gruppe ”Skævinge – ordet er dit”. Den har i dag stor succes med hverdagens historier, hvor ”DIT Skævinge” er blevet til en officiel side, hvor vi kan promovere de gode ting der sker i byen, som byfester, koncerter etc.

DIT Skævinge blev til noget vi gør

Sideløbende med facebooksiden skete der mange andre ting. Netværket voksede og “do it together” blev en selvfølge. Mange gode projekter er vokset ud af at samarbejde på tværs og kører nu som selvstændige foreninger eller projekter. Vi har hele tiden haft for øje, at vi ikke bestemte noget eller skulle være med til alle møder og opstarter. Tvært imod blev vi kontaktfladen til et kæmpe netværk, hvor borgere kunne henvende sig med en god ide, og hvor vi i fællesskab prøvede at stable økonomi og forbindelser på benene, så projektet kunne overleve. Hvis ikke det kunne stå alene, var det i vores øjne ikke meningen, at projektet skulle fortsætte.

I forlængelse af behovet for at promovere sig lokalt i byen, afholdte vi en messe for alle foreninger samt erhvervsdrivende i byens sportshal. En hel lørdag var der gratis entre i hallen, hvor alle interesserede foreninger og virksomheder kunne vise, hvad de kunne. Lavpraktisk opsætning med tape på gulvet og tæppe til at gå på mellem boderne gjorde det nemt for alle. Denne dag, satte for alvor gang i andre gode ideer og tanker på tværs af foreningerne.

Klub Frivillig konceptet, Frivillig når du har tid og lyst, udspringer også fra dette stærke netværk i byen, hvor alle foreninger kan tjene penge ved at deltage som frivillige til forskellige arrangementer. Foreningen og konceptet vandt i 2015 Kulturministerens Idrætspris og anerkendelse på 100.000 kr. Endeligt, er vi i gang med at ombygge vores idrætshal, så den også kan rumme alle de kulturarrangementer som i dag afholdes i byen. Med et budget på 28 millioner, er det det største økonomiske projekt til dags dato og samskabelse mellem mange interessenter, har været helt essentielt for at få projektet til at lykkedes.

Does and dont’s

Skulle vi starte helt forfra igen med den viden vi har i dag, var der selvfølgelig mange ting, som vi vil gøre anderledes. Så her kommer mine fem bedste råd til, hvordan man forankrer projekter lokalt med succes.

1. Brug ikke tid på dem, som ikke tror på forankring af projekter på tværs af forskellige interesser. Da vi erkendte, at vi ikke kunne blive enig med alle, kom der fart over feltet. Dem som gerne vil samskabelse og byen, skal nok bakke projekterne op.
2. Lav altid din forberedelse og et godt økonomisk grundarbejde inden projekterne skal fremlægges for andre interessenter. Vi har for mange gange oplevet, at gode projekter ikke bliver til noget, da de var økonomisk urealistiske.
3. Brug meget tid på at samle det rigtige hold og få organiseret arbejdsopgaverne. De rigtige personer kan gøre forskellen på, om projektet bliver en succes eller ej. Vores anbefaling til vores samarbejdspartnere har altid været, at de skal finde minimum fire andre, som synes ideen er lige så god, som dem selv, og som vil være med til at gøre projektet til en realitet.
4. Vær modtagelig for feedback og søg eventuelt råd og vejledning fra andre end dem fra gruppen. På den måde får du synspunkter med fra nogle, som ser projektet udefra. Det kan være svært at lytte til kritik af ens hjertebarn, men det gør kun projektet skarpere og bedre.
5. Når projektet eventuelt udløber eller skal være selvkørende på andre hænder, er overdragelsen vigtig at investere tid i. Vi har været med på sidelinjen ved mange projekter og stille og roligt trukket os tilbage. Typisk er vi 100 % på opgaven i starten i op til 12 måneder, hvorefter vi trækker os gradvist tilbage. Det giver den nye styregruppe en vis sikkerhed at falde tilbage på en i periode.

Forankring af projekter i lokalsamfundet er ikke noget nyt. Det har den danske befolkning gjort i mange år. Forskellen er blot, at der sker rigtig meget i hjemmet, på arbejdspladsen og i fodboldklubben i dag, så det kan være svært at skille sig ud fra mængden af gode tiltag og få den nødvendige opmærksom. Tror du selv 100 % på projektet og føler du den nødvendig opbakning fra lokalområdet, så skal ingen holde dig tilbage for at gøre projektet til en succes.