Af Julia B. Hunt, tidligere konsulent i Ingerfair og Marie B. Holdt, chefkonsulent i Ingerfair

Denne artikel er en del af serien, der omhandler samskabelse, hvad det er, ikke er og hvordan man kommer godt fra start. I denne artikel kommer vi ind på det, at samskabelse ofte starter med ønsker om og et bredere samarbejde på baggrund af et fælles problem, men at det at have fælles værdier eller målgruppe faktisk kan udgøre et lige så stærkt fundament for samskabelse.

 

Lad de fælles værdier være styrende

Enhver organisation vil kunne se sig omkring og finde andre organisationer, som de kan spejle sig mere eller mindre i. Det vigtige, når du vil bruge værdierne som afsæt for samskabelse, er at finde dem, der har samme grundlæggende idealer som jer, men som kan tilbyde noget anderledes i et samarbejde.

Ofte samarbejder vi med dem, der ligner os mest – eller med dem, der slet ikke ligner. Men styrken ligger i at finde dem, hvor man på et fundamentalt plan er enige, men som måske på målgruppe- eller aktivitetsniveau adskiller sig væsentligt fra en selv. Hvis vi er enige om de helt grundlæggende værdier, giver det en god platform for det udvidende samarbejde, som samskabelsen er, fordi forudsætningen for at kunne samarbejde helt inde i organisationens maskinrum – hvorfor’et – er på plads.

 

Sådan finder du værdifællesskaberne

Det er ikke alle organisationer, som faktisk er bevidste om kerneværdierne i deres egen organisation. Ofte møder vi flotte ord som åbenhed, tolerance og medmenneskelighed, som i virkeligheden ikke siger ret meget om organisationen. Det, I skal arbejde med, er: Hvad betyder værdierne hos jer? Hvordan operationaliserer I de værdier? Hvad er det modsatte, og hvor kan I møde det?

I skal stille jer selv spørgsmålene:

• Hvad vil vores frivillige, ansatte, brugere og betragtere sige, er det væsentligste, vi står for?
• Hvem føler sig tiltrukket af vores organisation, og hvad kendetegner dem?
• Hvem føler sig ikke tiltrukket af vores organisation, og hvad kendetegner dem?

Når I har svarene på disse spørgsmål, kan du begynde at kigge dig omkring efter andre organisationer, som har samme grundlæggende værdier og idealer som jer, selvom deres aktiviteter, frivillige og målgruppe måske er meget anderledes.

Eksempelvis tiltrækker ’aktivistiske’ foreninger ofte de samme typer af mennesker. Organisationerne vil nok mene, at der er stor forskel på politisk arbejde, miljøforkæmpelse og urban kunst, men hvis dem, der er medlemmer eller brugere af organisationerne, ser en rød tråd på tværs, som handler om et fælles værdisæt eller en fælles forståelse af samfundet og udfordringerne – så kan det give mening at samles og se, om der er grobund for et fælles projekt.

Du skal altså være nysgerrig på, hvad fællesnævneren kan være, når du møder organisationer, som f.eks. tiltrækker samme typer frivillige som dig. Særligt hvis I er meget forskellige på aktiviteter og målgruppe.

 

Hvad skal I samarbejde om?

Når værdierne bliver det styrende i samskabelsen, er der ikke nødvendigvis et fælles projekt eller et fælles problem. I denne form for samskabelse, vil netværket, relationerne og kendskabet til hinandens projekter, formål og arbejdsgange ofte fylde meget i det første lange stykke tid. Håbet er, at der efterhånden opstår større eller mindre projekter, hvor I kan se værdien af at involvere hinanden i både ideer og løsninger af de problemer, som I oplever.

Det vigtige er, at I husker, at der er andre som værdimæssigt ligner jer, og som I derfor også kan tænke på, når I gerne vil starte noget nyt. I skal hele tiden tænke på, om der er projekter, hvor jeres individuelle bidrag kan gå op i en højere enhed.

Dette ser vi typisk i samarbejder mellem virksomheder og frivillige organisationer, hvor virksomhederne kigger sig om efter en samarbejdspartner, som spejler de værdier, som virksomheden, de ansatte, interessenterne og kunderne allerede støtter op om.

Det ser man f.eks. med Tryg, der har bundet deres CSR temaområder op på deres værdier, hvor tryghed naturligvis er et af dem. De har bl.a. valgt at udleve deres værdi gennem et samarbejde med Natteravnene i Norge. Denne form for værdibaserede samarbejder kan organisationer lade sig inspirere af, når de ser sig om efter en samarbejdspartner.

 

Roskilde Festival – en legeplads for værdibaserede fællesskaber

Et eksempel, hvor den værdibaserede samskabelse sker i mini-format på individuelt plan, er Roskilde Festival. Her har man flere temaområder som eksempelvis Dream City og det nye Settle’n Share, hvor de fælles værdier er styrende for det, som man er fælles om at skabe og gøre til områdets særegne identitet.

Roskilde Festival udfolder her deres vision om ”at udvikle åbne, legende og socialt engagerede mennesker ved at fremelske og understøtte deres aktive deltagelse i dannende fællesskaber omkring musik, kunst, arkitektur og leg”.

Festivalen tager altså afsæt i den fælles værdi om at skabe fællesskaber omkring musik, kunst, arkitektur og leg. De sætter rammerne for, at deltagerne kan samskabe inden for det værdisæt, og de giver tidsmæssige, områdebegrænsende og økonomiske begrænsninger, som tegner konturerne omkring det fælles projekt.