Ekspertiser

Frivilligkoordinatorens rolle og ansvar

At være frivilligkoordinator kræver en helt særlig faglighed. Frivillige fortjener dygtige ledere, som kan lede og koordinere indsatsen, så det rent faktisk gør den forskel, organisationen er sat i verden for at gøre. Det er svært, og det er ikke noget alle bare lige kan. Det kræver, at man er bevidst om sin faglighed, når man arbejder med frivillige.

Den vigtigste læresætning at huske som frivilligkoordinator er, at man skal håndtere de frivilliges ressourcer strategisk, således det både giver mening for de frivillige at engagere sig og for organisationen at involvere dem. Giver det kun mening for organisationen (herunder dens målgruppe/sag), finder de frivillige andre steder at engagere sig. Giver det kun mening for de frivillige, får man blot en sponsoreret kaffeklub, der har nok i sig selv.

Vi oplever for ofte, at chefen og kollegerne ikke forstår, hvor kompleks en opgave det er at involvere og koordinere frivillige, så det giver mening for alle parter.

 

Den dygtige frivilligkoordinator kan sætte et flueben ved følgende seks kompetencer:

  • Analytiske kompetencer: du kender dine frivillige, undersøger løbende potentialer for vækst i antallet frivillige, samt formår at arbejde under de forhold der eksisterer i din organisation og omverdenen
  • Relationelle kompetencer: du kan samarbejde både med frivillige og ansatte kolleger
  • Strategiske kompetencer: du forstår organisationens retning, ser frivilligheden som virkemiddel til at nå målene samt forholder dig til verden omkring organisationen
  • Ledelsesmæssige kompetencer: du kan styre efter organisationens formål, træffe beslutninger, lede opad samt stille krav til frivillige og ansatte kolleger
  • Kommunikative kompetencer: du bruger de gode historier til at skabe forandringer i organisationen og sikre opbakning fra alle områder
  • Evnen til objektivt at vurdere, hvad der er bedst for målgruppen eller sagen uafhængigt af traditioner, følelser og kultur

 

Sådan arbejder vi med at styrke frivilligkoordinatoren

Ingerfair er blandt andet kendt for vores frivilligkoordinatoruddannelser, men vi laver også kursusforløb, som passer specifikt til jeres organisation. Fordelen ved kurser om frivilligkoordinering er, at de både kommer omkring ledelse af frivillige, rekruttering af frivillige, fastholdelse af frivillige og organisering af frivillige.

Kontakt os

Ønsker du at høre mere om, hvordan vi kan understøtte jeres arbejde og udvikling?
Ring til Frederik Boll på tlf 4084 7481 eller book et online- eller fysisk kaffemøde.

Tag Frivilligkoordinatoruddannelsen

– og få redskaberne til at udvikle et bæredygtigt frivilligmiljø, og skab en rød tråd i dit arbejde med organisering, rekruttering, fastholdelse og ledelse af frivillige.