Af Louise Dinesen, erhvervspsykolog og arbejdsmiljørådgiver & Frederik C. Boll, direktør i Ingerfair og sociolog.
Sidste uge (red. 19/1 2021) deltog vi i en samtale foran over 100 deltagere fra frivillige organisationer. Samtalen skete som led i lanceringen af en omfattende kortlægning af det psykosociale arbejdsmiljø i frivillige organisationer. Der blev stillet rigtig mange gode og vigtige spørgsmål fra deltagerne, og langt flere end vi kunne nå at besvare undervejs. Vores oplevelse er, at de frivillige organisationer ønsker at arbejde med at fremme det psykosociale arbejdsmiljø, at der er gode erfaringer på feltet, men også at branchen mangler at diskutere og opbygge viden om, hvordan det psykosociale arbejdsmiljø forbedres. Det der er værd at diskutere i forbindelse med undersøgelsen, er således ikke om den er rigtig og forkert, men hvad den gør det muligt at se og få øje på.
Ta’ det med dig, der er værdifuldt for dig
Når vi går på arbejde og kæmper for et større formål, skal vi være opmærksomme på vores psykosociale arbejdsmiljø. Dialogen om det psykosociale arbejdsmiljø skal tages ude på arbejdspladserne, hvis vi skal bruge undersøgelsen til noget. Her kan den nye kortlægning af branchens psykosociale arbejdsmiljø, tilbyde de frivillige organisationer perspektiver, og emner, som kan tages op. På den måde er undersøgelsens kvalitet andet end alene antallet af besvarelser.
De knapt 300 mennesker, som har besvaret undersøgelsen (læs spørgerammen), har en rimelige fordeling på tværs af køn, alder, anciennitet, leder/medarbejder og organisationsstørrelsen. Der er desværre ikke andet baggrundsdata tilgængeligt i Danmark om ansatte i frivillige organisationer end deres fordeling på tværs af sektorer. Betyder det, at man så skal afholde sig fra at gennemføre en undersøgelse? Nej det mener vi ikke, og fordi det ikke statistisk kan bevises, at besvarelserne repræsenterer alle ansatte, så kan det omvendt heller ikke udelukkes, at den ikke skulle tegne et rimeligt billede af virkeligheden. Undersøgelsen som netop er offentliggjort, er til dato den mest tilbundsgående kortlægning af det psykosociale arbejdsmiljø blandt frivillige organisationer, og vores håb er, at fremtidige kortlægninger kan udgøre et afsæt for videre udvikling i de frivillige organisationer.
Langt de fleste resultater flugter netop med det, vi ved fra andre undersøgelser og forskning. Og på den måde er budskabet i kortlægningen, at ansatte i frivillige organisationer ikke er anderledes end ansatte i andre typer organisationer. Det betyder grundlæggende, at vi også i frivillige organisationer skal passe på hinanden og skabe en systematik i arbejdet med trivsel – også selvom vi tjener et større formål.
Så en opfordring til organisationerne er: Ta’ det med dig, der er værdifuldt for dig og jer, og brug undersøgelsen som løftestang til at diskutere, hvad der beskytter og belaster i branchen.
Vi kan godt passe på hinanden, selvom vi kæmper for at større formål
Kortlægningen giver et indblik i en sektor, hvor ansatte er dybt engagerede i deres arbejde. Der er et højt engagement, der er tillid mellem kollegaer og der er plads til forskellighed – sidstnævnte er særligt noget man kæmper med på andre arbejdspladser i andre brancher.
I det psykosociale arbejdsmiljø-arbejde er vi optaget af balancen mellem belastende og beskyttende faktorer. Faktorer der belaster os og påvirker vores trivsel er bl.a. arbejdsmængde, tidspres, uklare krav i arbejdet og høje følelsesmæssige krav (det at rumme andre menneskers følelser samt sætte grænser i arbejdet med andre mennesker). Særligt høje følelsesmæssige krav, ser ud til at være højere blandt ansatte i frivillige organisationer end for lønmodtagere generelt. Faktorer der beskytter os, er klare forventninger, tillid til kolleger og nærmeste leder og en høj grad af autonomi, sidstnævnte ser ud til at være særlig stærk i de frivillige organisationer.
Kortlægningen viser også at eksempelvis rollekonflikter, arbejdsmængde og ensomhed i arbejdet påvirker trivslen negativt, mens mening i arbejdet, mulighed for at løse sine arbejdsopgaver og indflydelse på arbejdet påvirker vores trivsel positivt.
Ude i de frivillige organisationer, der gerne vil arbejde med at skabe en systematik i arbejdet med det psykosociale arbejdsmiljø, er det jo netop en vigtig viden, at ’den større sag’ ikke er det, der alene opretholder trivsel. Det er til tider vanskelige vilkår, man arbejder under, med presserende deadlines på ansøgninger til store fondsprojekter, eller store mængder arbejdsopgaver lige op til afslutningen på et prestigeprojekt. Så undersøgelsen giver et indblik i, hvad der påvirker balancen – både positivt og negativt.
Dialogen mellem ledere og medarbejdere er vigtig – for verden kan se meget forskellig ud
Da vi begyndte kortlægningen af det psykosociale arbejdsmiljø,, havde vi en antagelse om, at der ville være store forskelle mellem de forskellige sektorer i branchen. Der er da også forskelle, men de er ikke så store. Undersøgelsen tegner snarere et billede af, at forskellen i oplevelsen af det psykosociale arbejdsmiljø mellem ledere og medarbejdere er mindst lige så vigtig at se nærmere på.
I kortlægningen ser vi, at der er signifikante forskelle mellem ledere og medarbejderes oplevelser af trivsel. Ledere har generelt en højere grad af trivsel, en oplevelse af flere udviklingsmuligheder og en oplevelse af et mere overskueligt arbejdspres end medarbejdere. Vi ser generelt på tværs af undersøgelser, at ledere har en større oplevelse af indflydelse og udviklingsmuligheder i arbejdet.
Det kalder på en opmærksomhed – ikke fordi det skal afgøres ’hvem der har ret’, men fordi det kalder på dialog mellem ledere og medarbejdere: Hvad skal vi være opmærksomme på? Hvori består eventulle forskelle i vores oplevelser af vores psykosociale arbejdsmiljø? Og hvordan skaber vi sammen en oplevelse af et sundt psykosocialt arbejdsmiljø for alle?
Så kortlægningen kan være en løftestang for dialog, og det kræver at ledelsen (og bestyrelsen) er villige til at kigge ind i, at noget kan være anderledes end det ledelsen måske lige oplever. Det kalder på viljen til at lytte til hinanden – også de tavse stemmer i organisationen.
Fakta
Louise Dinensen, erhvervspsykolog og arbejdsmiljørådgiver med speciale i psykosocialt arbejdsmiljø. Louise er tilknyttet som chefpsykolog hos Hartmanns A/S som er autoriseret arbejdsmiljørådgiver. Louise har været rådgiver på gennemførelsen af kortlægningen af det psykosociale arbejdsmiljø i frivillige organisationer.
Frederik C. Boll er direktør og stifter af Ingerfair. I forlængelse af kortlægningen følger Ingerfair to frivillige organisationer i deres arbejde med at skabe en systematik i arbejdsmiljø-arbejdet. Observationer og erfaringer fra de to forløb bliver præsenteret senere på året i en praksisnær guide til at skabe systematik i arberjdsmiljø-arbejdet.
Kortlægningen er finansieret af Vellivforeningen og kan downloades her: https://www.ingerfair.dk/undersoegelser_og_analyser/arbejdsmiljo/
