Artikel 3:

Fremtidens organisering i en ‘lokalafdeling’

Af Marie B. Holdt, chefkonsulent i Ingerfair & Frederik C. Boll, direktør i Ingerfair

Langt de fleste organisationer deler en fælles udfordring: Nye generationer af frivillige skal snart tage over, hvis organisationen skal forsætte sit virke, som det er i dag.

Når vi kigger på de tal, der er tilgængelige for forskellige generationer og deres frivillige arbejde, så tyder det på, at der bliver færre frivillige at kæmpe om, og at kampen om de yngre generationer kræver store forandringer i frivillige organisationers organisering og kultur. Generationsskiftet handler altså ikke kun om at rekruttere nye frivillige ind i vante rammer og rutiner.

I denne artikelserie (og det meste af 2022) udforsker vi de udfordringer frivillige organisationer kan møde i deres arbejde med generationsskifter (eller -udskiftning).

I den første artikel så vi nærmere på fakta, mens vi i den anden artikel reflekterede over to af de håndtag en frivillige organisation kan dreje på for at håndtere en generationsudfordring.

 

Kan en landsdækkende organisation være landsdækkende, hvis ikke der er lokale afdelinger organiseret med lokale bestyrelser?

I denne artikel undersøger vi, hvordan Frederic Lalouxs teori om ’fremtidens organisation’ kan præge vores tanker om fremtidens lokalafdeling. For kan en landsdækkende organisation være landsdækkende, hvis ikke der er lokale afdelinger organiseret med lokale bestyrelser? Det er et af de vigtige spørgsmål, frivillige organisationer kan stille sig selv. Måden vi tænker den landsdækkende organiseringen af frivillige trækker ofte tråde til organisationens demokratiske strukturer, og har samtidig også en vigtig funktion i forhold til at sikre/understøtte organisationens økonomiske tilskud – både lokalt og nationalt.

Men er lokalafdelingen som selvstændig juridisk enhed og med egen bestyrelse, den eneste måde at skabe sunde demokratiske strukturer? Det kommer an på, hvordan vi definerer, hvad medlemsdemokrati er, og hvornår noget er demokratisk.

Lokalafdelingen som en selvstændig juridisk konstruktion har også den fordel, at det er nemmere at modtage tilskud fra lokale puljer og sponsorer.

 

Kan frivilligheden organiseres på anderledes måder?

Et tredje, men også krævende, håndtag en frivillig organisation kan dreje på er måden frivilligheden er organiseret på – dette forslag vi kommer med herunder er inspireret af Frederic Lalouxs tanker om ‘Fremtidens organisation’ (som man kan læse om i bogen af samme navn). Det kan ikke svare på alle spørgsmål omkring demokrati og økonomi, men det er bestemt ikke et uladesiggøreligt organiseringsprincip.

På vores Årsgilde den 8. september 2022, dykker vi ned i dette perspektiv for at nørde og udvikle forskellige løsningsforslag baseret på tankerne i Frederic Laloux ’blå-grønne’ organisationsformer.

Det kan bl.a. være områder, som:

• At hierarkier vi skaber gennem et lokalt (nogle gange regionalt) og nationalt niveau nedbrydes, så organisationen bare ’sætter grupper i gang’ lokalt. Sekretariatet skal ikke bruge tid på at holde liv i det lokale niveau for at holde liv i det vedtægtsbestemte demokrati. Det der kan stå selv (be)står, og beslutninger om nye ideer og initiativer kan eksekveres hurtigt.
• At en fremtidig organisering af frivillige lokalt foregår i grupper af 8-10 frivillige. Det er ikke bestyrelser. I disse frivilliggrupper er der nogle roller, som medlemmerne fordeler mellem sig f.eks. rollen som ’forhandleren’, som skal aftale med andre grupper, hvordan midler fordeles bedst.
• At kommunikation fra sekretariatet til de frivillige ikke går gennem filtre i kommunikationsafdelingen, og ikke er reduceret til opfordringer til at tage imod fondsstøttede projekter, som genererer tidskrævende arbejde for de frivillige.