Af Frederik C. Boll, direktør i Ingerfair

Community Organizing, eller i min egen danske oversættelse organisering af lokale fællesskaber om (indsæt selv en politisk sag), er en utrolig spændende samarbejdsform. Jeg ved, at mange organisationer overvejer, om det dét de skal satse på.

Over de næste to artikler vil jeg forsøge at tage dig gennem nogle gode refleksioner, som måske kan hjælpe dig med at besvare spørgsmålet.

I denne artikel ser vi nærmere på, hvad det er og hvilke krav det stiller til din organisation. I næste artikel kigger vi, nærmere på ledelsesopgaven i community organizing.

 

Bare fordi du drikker kaffe med naboen, er du ikke Community Organizer

Du skal ud og drikke kaffe. Rigtig meget kaffe.

Det er bare ikke ligegyldigt, hvad du snakker med folk om. Der er mere til Community Organizing, og det er netop det, vi skal dykke ned i. I stedet for at præsentere dig for en akademisk definition af fænomenet, så lad os hellere se nærmere på, hvordan du gør det. Ofte siger det mere om, hvad noget er, når vi taler om, hvordan man gør det i praksis.

Heldigvis har Altinget allerede videregivet fem gode råd fra en af de mere kendte Organizers, Dan Grandone. Dem kan vi jo tage afsæt i.

 

1. Ha’ styr på din grundfortælling

   Det fællesskab, du vil skabe, udspringer fra en stærk fortælling, som skal kunne samle folk om at skabe forandring. Din fortælling skal være vedkommende og formidle de værdier, der kan samle folk og give dem en oplevelse af at have noget til fælles.

2. Det er først og fremmest mennesker, der er dit arbejde

   Du skal bringe mennesker sammen om at handle i fællesskab. Det er din opgave at sætte strøm på telefonlinjen mellem mennesker, så du snakker sammen på tværs af silovæggene. Husk, at du ikke behøver at kende alle mennesker lige godt.

3. På med lederkasketten

   Det handler ikke om at sponsorere en masse kaffemøder. Du skal vide, hvad du vil med dem, og du skal sætte et hold, som også ved, hvad målet er, og hvordan i samarbejder.

4. Støv analysebrillerne af og brug tid på at finde det fælles problem

   Mennesker forfølger egne interesser – ikke dine. Så hvis du skal skabe forandring, så skal du finde det problem, alle har en fælles interesse i at gøre noget ved.

5. Få beskidte hænder

   Mennesker er som oftest udstyret med gode intentioner og flotte holdninger. De motiverer bare ikke særlig meget uden action. Det er handlinger, der skaber synlighed, og synlighed motiverer.

Lad mig lige oversætte disse fem råd til en stillingsbetegnelse. Community Organizing er altså noget, der kræver, at du:

• er god til at kommunikere, så du ved, hvordan en fortælling er vedkommende og formidler værdier
• er god til relationsarbejde og kan skubbe målfokusering og effektivitet i baggrunden for at lære mennesker at kende
• har lederkompetencer, så du kan skabe resultater med og gennem andre
• kan arbejde systematisk med dataindsamling og lægge en plan ud fra konklusionerne
• kan undgå skrivebordsfælden og kan vise synlige resultater hurtigt

Pointen her er, at Community Organizing handler om at koble mennesker ved at finde frem til deres fælles interesse i at løse et problem eller skabe en bestemt forandring. Det lyder jo rigtig godt, men passer den arbejdsmetode med frivillige organisationers DNA?

 

Franchise-modellen og dem, der tager et opgør med den

Ja ja, selvfølgelig lytter I til jeres frivillige. Særligt hende Grethe, som har en hotline til generalsekretæren. Så alle gode ideer bliver parkeret på øverste etage i domicilet. Men det betyder ikke, at jeres organisation vokser nedefra og næres af lokale ildsjæles engagement og iderigdom.

Det er nok nærmere den anden vej rundt. At lokalafdelingerne eksisterer på grund af en stærk central organisation med dygtige programmedarbejdere og velafprøvede koncepter. Franchise-modellen, som er den, jeg her forsøger at beskrive, er den mest almindelige måde at drive organisationen på. Og det er en god model.

Jeg har været rundt og talt med en masse frivilligchefer og direktører i frivillige organisationer for at finde ud af, hvilken medarbejderprofil de ønsker sig i fremtiden. I den forbindelse blev det ret tydeligt for mig, at der grundlæggende er to modeller for at skrue en frivillig organisation sammen. Der er franchise-modellen, og så er der opgøret med franchise-modellen.

 

Community Organizing er ikke for alle

Hvor franchise-modellen er optaget af at definere stærke koncepter centralt for så at rulle dem ud i organisationen, handler opgøret med franchise modellen om at gribe lokale interesser og understøtte dem. Det kan man grundlæggende gøre på to måder.

Den ene måde handler om at gribe andres ideer til aktiviteter, kampagner e.l. og understøtte dem med penge og/eller know-how. Den anden måde handler om at (indsæt selv fanfaren) organisere lokale fællesskaber om en fælles udfordring eller ønske om forandring.

Pointen her er, at selvom Community Organizing er en meget spændende og stærk måde at samarbejde om at fælles sag, så kræver det lige en strategisk tanke eller to, inden du går i gang. Din organisationsmodel er, selvom Grethe stadig har adgang til generalsekretæren, formentlig en slags franchise-model. Og hvis du er i tvivl, så tjek lige, om du må skabe en succes, som ikke skal have din organisations logo klistret på nederst i venstre hjørne. Hvis du skal det, så arbejder du i en franchise-model. Og det er absolut heller ikke dårligt.

 

Interesseret i at vide mere om Community Organizing er noget for jer?

Hos Ingerfair udbyder vi både sparring, skræddersyede og færdiglavede kurser – online og live, uddannelser og facilitering af større strategiforløb.

Du er altid velkommen til at kontakte mig på 40 84 74 81 eller skrive en mail på frederik@ingerfair.dk, hvis du vil have sparring på hvorvidt Community Organizing kan fungere i din organisation – og hvad det i så fald kunne give jer.