Undersøgelser, analyser og evalueringer

I Ingerfair har vi solide undersøgelseskompetencer.

Vi gennemfører undersøgelser, som er handlingsrettede, og vores resultatopsamlinger indeholder altid anbefalinger. Vores mest populære undersøgelse er ‘Frivilligundersøgelsen’, som kortlægger trivsel og motivation blandt de nuværende frivillige samt potentielle frivilliges muligheder og motivation for at engagere sig som frivillige i jeres organisation. Undersøgelsen giver også en pejling af, om de nuværende frivillige er tilbøjelige til at anbefale andre at være frivillige for organisationen.

Med frivilligundersøgelsen har du muligheden for at sammenligne dig med gennemsnittet blandt andre organisationer. Find den seneste analyse på tværs af alle Frivilligundersøgelser HER.

Vi evaluerer mange projekter, hvor vi analyserer projektets resultater og mulige effekter på målgruppe-niveau. Vi ved, at nogle målgrupper er svært tilgængelige, og vi har en god portion metode-kreativitet, når vi udvikler evalueringsdesign, der tager højde for dette.

Vi formidler gerne resultaterne af en undersøgelse eller evaluering som nemt tilgængelige guider, video-tutorials eller podcast.

Lige nu kan I få lavet en frivilligundersøgelse til reduceret pris, hvis I slår jer sammen med en eller flere organisationer om at få lavet den:

  • 1 organisation; kr. 20.000 +moms
  • 2 organisationer; kr. 15.000 kr +moms pr. organisation
  • 3 organisationer; kr. 12.500 kr +moms pr. organisation
  • 4 organisationer; kr. 10.000 kr +moms pr. organisation

Spørgsmål og bestilling af undersøgelse sker inden d. 1. august til stine@ingerfair.dk.

Undersøgelserne bliver gennemført senest i perioden 1/9-1/10 ´24 med rapport klar inden uge 42.

 

Ofte stillede spørgsmål når man skal have lavet en frivilligundersøgelse:

1) Hvor mange spørgsmål indgår der i spørgeskemaet?
Undersøgelsen består af 42 spørgsmål inkl. spørgsmål om negative oplevelser såsom mobning og krænkende oplevelser. Ønsker man ikke at medtage disse spørgsmål, indeholder skemaet 30 spørgsmål, som grundigt kortlægger frivilliges motivation, tilfredshed og trivsel.

2) Hvad kræver det af os som organisation at få lavet en frivilligundersøgelse?
Ofte vil der være et møde eller et par mailkorrespondancer ift. koordinering af indsamlingsprocessen og småjusteringer af spørgeskemaet.

Derudover skal I hjælpe med at sende spørgeskemaundersøgelsen ud til de frivillige via mail, facebook/messenger/whatsapp eller på anden vis. I Ingerfair sætter vi spørgeskemaet op, genererer et link og sender templates på indsamlings- og påmindelsesmails, som I kan justere og sende ud til de frivillige. Vi sender løbende en status på antallet af besvarelser og vurderer behovet for påmindelser til de frivillige.

Efter en indsamlingsperiode på ofte 3 uger lukkes undersøgelsen, og vi i Ingerfair påbegynder bearbejdning af data og rapportskrivning. Her kan der forekomme enkelte spørgsmål ift. forståelsen af data.

3) Skal vi selv finde en anden organisation, som vi kan få foretaget undersøgelsen sammen med? 
Nej – vi hjælper meget gerne med at koble jer sammen med andre organisationer. Vi kan dog ikke garantere, at det lige går op med antallet af organisationer, der ønsker at få foretaget en undersøgelse sammen. Hvis man ønsker at sikre sig en reduceret pris, kan det være en hjælp selv at finde organisationsallierede.

4) Hvis vi får foretaget en undersøgelse sammen med andre organisationer, får vi så ikke en særskilt rapport for vores organisation?
Jo – alle organisationer får en særskilt organisationsrapport.

Uanset om man vælger at få lavet en undersøgelse alene eller sammen med andre organisationer, så får man en deskriptiv afrapportering med resultater fra ens egen organisation sammenlignet med Ingerfairs frivilligundersøgelse 2022.

5) Kan vi rette i spørgsmålene, så de passer til vores organisation, når vi laver undersøgelsen med andre organisationer?
Både ja og nej.
Det vil i alle tilfælde være muligt at lave organisationsspecifikke spørgsmål, som går på, hvad de frivillige er engageret i/hvilke opgaver de foretager sig. Disse vil blive tilrettet, så de passer de enkelte organisationer.
De øvrige spørgsmål om tilfredshed, motivation og trivsel vil være generiske, så der kan der ikke foretages ændringer.

Kontakt os

Ønsker du at høre mere om, hvordan vi kan understøtte jeres projekter og være en aktiv samarbejdspartner?
Ring til Frederik Boll på tlf 4084 7481 eller book et online- eller fysisk kaffemøde.

Se cases vedrørende vores undersøgelser, analyser og evalueringer

Frivilligundersøgelsen 2022

En kortlægning af frivilliges motivation, tilfredshed og trivsel.
I Frivilligundersøgelsen 2022 har vi et særligt fokus på, hvad der er vigtigt for frivilliges tilbøjelighed til at anbefale andre at være frivillige i deres organisation.

Barrierer og muligheder for deltagelse i det lokalpolitiske arbejde

– en dybdegående undersøgelse af, hvilke barrierer- og muligheder, der er for at kunne rekruttere nye aktive medlemmer til det lokale arbejde i Danske Handicaporganisationer (DH).

Sådan skaber du det gode samarbejde mellem frivillige og ansatte

Frivillige og ansatte, der går side om side på en arbejdsplads, er kollegaer, og det gode samarbejde mellem dem kræver både fokus og opbakning fra ledelsen.

Evaluering af frivilligdrevne træningstilbud til ulykkesramte

– en evaluering af UlykkesPatientForeningen indsats, MoveIt, hvis formål er at skabe træningstilbud i hele landet for mennesker, der er ulykkesramte.

Kortlægning af det psykosociale arbejdsmiljø og -forhold i frivillige organisationer

Det psykosociale arbejdsmiljø påvirker ikke blot den enkelte medarbejder i en frivillig organisation men også selve organisationen.

Unge klimafrivillige

Undersøgelse af danske klimabevægelsers kommunikation om nødvendigheden af samfundsforandringer.

Omverdensanalyse

– med fokus på: Deltagelse & deltagerskab – Motivation & fastholdelse – Bestyrelsesarbejde & professionalisering – Trivsel på arbejdspladsen