Arbejdsmiljø i frivillige organisationer – Samarbejde og retning

Et lederskifte giver anledning til, at en afdeling i en større organisation skal til at arbejde med frivilligheden på en anden måde, end de tidligere har været vant til.

Vi interviewer medarbejdere og afdelingsleder for at afdække nuværende praksis i arbejdet med frivillige samt ønsker og behov for nye arbejdsmetoder. Afdækningen tegner et billede af, at den nuværende praksis i arbejdet med frivillige er meget tidskrævende, fordi det dels er uklart, hvornår medarbejderen er færdig med en opgave og dels fordi, der er en forståelse af, at medarbejderen skal være leder/tovholder på alle opgaver.

 

Formålet med forløbet er derfor at prioritere, hvilke opgaver afdelingen skal løse, hvordan de skal løse dem og hvilke strukturer, der kan hjælpe afdelingen med at sortere i de mange opgaver og henvendelser, de får om nye initiativer.

 

Omdrejningspunktet i forløbet er ’time-out’ workshop, hvor teamet arbejder med at få:

  • beskrevet kerneopgaven, hvilke opgaver teamet skal løse, og hvornår opgaverne er løst godt nok.
  • skabt en struktur for teamet for opsamling og læring, samt en struktur for den enkelte omkring arbejdet med frivillige og samarbejdet med andre i organisationen.
  • en fælles redskabskasse til facilitering.

Resultatet af processen er, at tidspresset hos den enkelte medarbejder bliver bragt ned, teamet kan løse flere opgaver, og den enkelte oplever, at have faciliteringsredskaber så de kan løse opgaverne på en ny måde.

Ansvarlig fra Ingerfair:

Frederik C. Boll

Periode:

Efterår 2021 – sommer 2023


Vi er autoriseret rådgiver inden for psykosocialt arbejdsmiljø af Arbejdstilsynet.


Vi løser dog ikke påbudssager omkring vanskelige og komplekse problemstillinger omhandlende mobning og seksuel chikane.

 

Fælles for vores arbejdsmiljø-undersøgelser er

– at de tager udgangspunkt i en kortlægning af organisationen gennem interviews med medarbejdere og ledere. Derudover benytter vi ofte vores AM-undersøgelse, for at få yderligere indblik.

Formålet med undersøgelserne er at finde frem til hvor de, forskellige i deres arbejde, bliver udfordret.

 

Vil du gerne vide mere om, hvordan vi kan hjælpe dig og din organisation med at skabe et bedre arbejdsmiljø for dine ansatte og/eller frivillige?

Ring til Frederik Boll på tlf 4084 7481 eller book et online- eller fysisk kaffemøde med en af vores konsulenter, så drøfter vi sammen, hvilken mulighed der er bedst for dig og din organisation.

Se vores øvrige cases inden for arbejdsmiljø i frivillige organisationer

Mindre tidspres blandt medarbejdere i en mellemstor kulturforening

Forløbet handler om at afhjælpe et stort tidspres blandt medarbejdere. Der er tilfælde af stresssygemeldinger. Gennem interview med konstitueret ledere, mellemledere og medarbejdere samt gennemførelse af APV afdækkes væsentlige risikofaktorer, der kan skabe tidspres.

Rolleklarhed og tidspres i NGO’er

Frem til udgangen af 2024 udarbejder vi, sammen med fem organisationer, praksisnære metoderedskaber til at styrke arbejdsmiljøet i frivillige organisationer.

Tag et opgør med ’ja-kulturen’ og skab gode rammer for medarbejdernes arbejde med frivillige

– et arbejdsmiljø-forløb med en mindre frivillig organisation indenfor kultur- og socialområdet, som var ramt af mange tilfælde af stress sygemeldinger.

En fælles retning

– et længerevarende arbejdsmiljøforløb i en ungdomsorganisation, hvor det er unge frivillige, der står i spidsen for organisationen.