Artikel 1:

Tal fra Danmarks Statistik viser, at lokalafdelingsbestyrelserne er i fare for nedlukning

Af Marie B. Holdt, chefkonsulent i Ingerfair & Frederik C. Boll, direktør i Ingerfair

Frivillige organisationer landet over deler i denne tid en fælles udfordring: Hvis nye generationer af frivillige ikke snart tager over, lukker de lokale afdelinger. Flere organisationer fortæller os, at de allerede sidste år måtte lukke lokalafdelinger, og at flere afdelinger ser ud til at dreje nøglen om og lukke.

Mangel på frivillige kalder typisk på nye og bedre rekrutteringsstrategier, noget som vi normalt er fortalere for, men tal fra Danmarks Statistik tyder på, at det ikke kun kræver en bedre og mere målrettet rekrutteringsindsats for at få flere med. Tallene viser nemlig, at de generationer, der skal tage over fra ’den gamle garde’ er små. Der er ganske enkelt færre frivillige, der kan tage over. Samtidig er udviklingen også skævt fordelt, og således har 60% af landets kommuner oplevet et fald i andelen af 16-56-årige fra 2011 til 2021 og en stigning blandt dem over 56 år.

Det betyder, at der er (eller vil være inden længe) færre frivillige at bejle til – særligt uden for de større byer. Oveni denne udfordring skal vi tage højde for, at de yngre generationer agerer anderledes end de ældre.

Kampen om de yngre generationer af frivillige kræver store forandringer i frivillige organisationers organisering og kultur, og over de næste tre artikler udforsker vi de udfordringer, frivillige organisationer kan møde i deres arbejde.

Denne artikel starter med et blik på, hvad vi ved om ’den store generations udfordring’.

Generationerne – deres størrelse og kendetegn

I generationsforskning inddeles generationerne ud fra samfundsudviklingen i den periode, den voksede op. Det, der sker ift. fx historiske begivenheder, skolegang, musikgenre og teknologiske muligheder er med til at påvirke vores værdisæt og giver os erfaringer, som vi bærer med os resten af livet. Er vi eksempelvis vokset op med megen usikkerhed, kan behovet for stabilitet følge os, mens dem der er vokset op i knaphed under krigen, har en tilbøjelighed til at bruge alt og ikke smide det ud, der stadig kan bruges.

I frivilligheden er det interessant at se på og forstå de forskellige generationer, for det er her, nøglen til generationsskiftet ligger, og vi finder årsagen til, at frivillige ikke står i kø til at tage over.

Her følger en kort introduktion til de fem generationer, som alle findes i frivillighedssektorer:

Mellemkrigsgenerationen (født før 1945) er vokset op i et samfund med både økonomisk, social og sundhedsmæssig utryghed. Det er generationen, der har grundlagt velfærdsstaten og mange af de nuværende NGO’er. For dem er fællesskabet vigtigt, ”vi hjælper hinanden” har været et mantra, og denne generation af loyale, pligtopfyldende og autoritetstro frivillige er stadig meget aktivt engagerede. De vil, naturligt nok, gerne videregive stafetten til nogle yngre kræfter, så de kan trække sig langsomt tilbage.

Til dels er stafetten allerede givet videre til den største generation, Babyboomerne (ca. 1945-1965). Denne generation sætter også fællesskabet højt, men er også en generation af aktive livsnydere, for hvem fritidsinteresser, rejser, motion mm fylder meget. Generationen, som gerne vil inddrages, forventer meget af organisationerne, og de kommende generationer af frivillige, som de ønsker skal fortsætte i samme spor. Disse to generationer udgør samlet knap 40% af frivillige.

Udfordringen finder vi allerede i næste generation, Generation X (ca. 1965-1979), som er en lille generation ift. den foregående. Generation X er første generation med to udearbejdende forældre, der betød, at de ofte kom hjem til et tomt hus efter skole, og har derfor brugt meget tid selv. Det har givet en robust og selvstændig generation, der ’vil selv’. Det er en generation, der går meget op i karriere, fik indført flextid og jagter den gode work-life balance. De er blevet forældre i en sen alder, en rolle de tager meget alvorligt (det er her vi finder curlingforældrene), og frivilligheden skal passe ind i deres travle liv.

Første udfordring er, at denne generation frivillige i antal kun udgør 330.000 personer, mod den halve million frivillige fra de to ældste generationer (se tabel), hvis frivilligpladser de potentielt skal overtage. Den anden udfordring er, at de gerne selv vil finde ud af, hvordan de skal gøre tingene, mens de to ældste generationer gerne vil videregive deres mange gode erfaringer. Derudover har de ofte hjemmeboende børn, og det harmonerer sjældent med møder, der ligger i tidsrummet 17-20, hvor mange bestyrelser har for vane at mødes.

Udregninger baseret på tal fra Danmarks Statistik, befolkningstal 2021.

Generation X er derfor generationen, vi ofte møder i den selvorganiserede frivillighed, fx Venligboerne og Cykling Uden Alder, der hvor de ser et behov, men ikke går til de organisationer, der traditionelt løfter denne type opgave enten fordi, de simpelthen ikke har tænkt den tanke, eller fordi, de bevidst ikke vil ind i den organiserede frivillighed. De vil hellere selv.

Kigger vi på de to yngste generationer, Generation Y og Generation Z, finder vi to generationer, der for den yngste generation typisk stadig er studerende, og for den ældste af de to generationer er ved at etablere sig i livet og på arbejdsmarkedet. Det betyder, at tiden til det lange seje træk i frivilligheden ikke nødvendigvis er til stede lige nu.

Generation Y (ca. 1980-1995) er en meget forandringsparat og entreprenant generation, der er vokset op med en oplevelse af, at alt er muligt. Det gør dem til en interessant generation i frivilligheden, fordi de søger mening og gerne vil sætte eget præg på livet. Men de har fart på og tænker nyt, og det er ikke altid de etablerede organisationer, kan følge med den fart, de har på. Størstedelen af generationen er i 30’erne, og deres fokus på familieliv og karriere giver kun lidt plads til frivilligheden, og derfor er det for dem vigtigt, at den passer ind i deres liv. De engagerer sig altså kun der, hvor det giver mening for dem i modsætning til de ældre generationer, der i højere grad engagerede sig for det fælles bedste.

Den yngste generation, Generation Z (ca. 1995-2010) er en oplagt kandidat til mange af de etablerede organisationer. Det er nemlig en generation, der er opvokset med internettet, og som verdensborgere er de meget oplyste, nysgerrige, kritiske og ikke mindst bekymrede for verdens tilstand – og det fælles bedste. Det er generationen, der protesterer og kræver forandring. Deres opvækst, hvor de er blevet taget seriøst og blevet inddraget helt fra små, gør, at de forventer at blive lyttet til. Se bare på Greta Thunberg. Problemet er deres unge alder og sted i livet, for med studier, rejser og ungdomsliv generelt er der meget andet, der også skal være plads til. Men frivilligheden er en naturlig del af deres liv, det skal bare være fleksibelt og handle om mærkesager, som de bekymrer sig om.

Hvem tager stafetten?

At mange lokalafdelinger lukker efter mange års trofast frivilligt engagement, kan altså til dels skyldes det uomgåelige faktum, at der simpelthen er færre frivillige i Generation X at give stafetten videre til.

Og dels, at skal stafetten gives videre til de yngre generationer (både X, Y og Z) så kræver det nytænkning i måden mulighederne for engagement organiseres og faciliteres.

I næste artikel reflekterer vi over, hvilke håndtag de frivillige organisationer kan dreje på for at håndtere denne generationsudfordring.