Af Line Lund Mikkelsen, Vidensmedarbejder i Ingerfair

Det at skulle overskue mange arbejdsopgaver og få uventede arbejdsopgaver, der sætter dig under tidspres, er nogle forhold som rigtig mange ansatte i frivillige organisationer oplever i deres arbejde. Det viser kortlægningen af det psykosociale arbejdsmiljø og -forhold blandt ansatte i frivillige organisationer foretaget i 2020.

 

Travlhed er ikke entydigt negativt

I udarbejdelsen af Ingerfairs inspirationskatalog, om hvordan man kan skabe systematik i arbejdsmiljø-arbejdet, har et af temaerne drejet sig om travlhed. Kataloget er udarbejdet på baggrund af at have fulgt Ventilen Danmark og Røde Kors Hovedstadens arbejdsmiljø-arbejde gennem et halvt år.

Gennem de mange samtaler undervejs med medarbejdere, fandt vi, at medarbejderne skelner mellem en positiv og en negativ form for travlhed. Når tingene lykkes, man er i flow og får ting fra hånden, så kan travlheden være med til at give motivation og glæde i arbejdet. Mens de omvendt italesætter den negative travlhed, som at have for travlt, hvor man halser bagefter arbejdsopgaverne og ikke har tid til at gøre arbejdet ordentligt.

Det kan nogle gange være en hårfin grænse, hvor det ikke altid er spørgsmålet om tid, der gør, at travlheden kammer over.

 

Når travlheden kammer over

Det sker også en gang i mellem at travlheden kammer over, og man oplever at have for travlt, hvilket er den form for travlhed, der kan udvikle sig til stress, hvis der ikke bliver taget hånd om problemet.

I inspirationskataloget opfordrer vi til, at man som leder forholder dig nysgerrigt til, om den travlhed, der bliver italesat hos medarbejderne, er positiv, eller om den også indeholder en bekymring om, hvorvidt medarbejderen er ved at få for travlt.

Vi præsenterer i kataloget også et dialogværktøj (side 12), hvor du som medarbejder eller leder kan skabe dialog omkring, hvad travlheden skyldes. For travlhed skyldes ikke nødvendigvis kun en uoverensstemmelse mellem arbejdsmængden og arbejdstiden. Den kan bl.a. også skyldes en usikkerhed ift. egne eller andres forventninger til opgaveløsningen og/eller en usikkerhed ift. egne evner og kompetencer.

 

Det kan være svært at bryde med vaner

Dialogværktøjet er udviklet i samarbejde med Ventilen Danmark, hvor medarbejder prøvede værktøjet af i praksis. Medarbejderne var positive overfor dialogværktøjet, da det var med til at gøre deres følelse af travlhed mere håndgribelig ift. hvad travlheden rent faktisk skyldes, og derfor også hvor og hvordan de kunne løse udfordringen med for meget travlhed.

Medarbejderne pointerede dog, at det ikke faldt dem helt naturligt at vide, hvordan og hvornår de skulle anvende værktøjet. Og dette er en gængs udfordring. Det er meget sjældent naturligt for os som mennesker, at gøre noget andet end vi plejer. Det handler nemlig om, at vi bryder med vaner og arbejdsrutiner. Men måske skal værktøjet inddrages som en fast del af en 1:1 samtale med din leder, eller den skal hænge på opslagstavlen/ligge på dit skrivebord, så du selv kan skelne mellem, hvad der skaber din travlhed og dermed, hvordan du skal gå til din leder omkring din travlhed.

 

Du kan læse mere om værktøjet og andre greb til at skabe systematik i arbejdsmiljø-arbejdet i kataloget her.