I efteråret 2019 indledte Ingerfair et samarbejde med Outsideren og Team Mod på Livet om metodeudviklingsprojektet, Getting On. Siden har vi nørdet og udviklet metoder til at engagere mennesker med psykiske sårbarheder i frivillige fællesskaber og kigget på, hvilke forudsætninger der skal være i organisationer, for bedre at kunne tage imod frivillige med psykisk sårbarhed.
Formålet med projektet, der er finansieret af Velux Fonden, er at anvende eksisterende viden om praksisfællesskaber til at udvikle et “onboardingforløb” målrettet mennesker med psykiske sårbarheder. Målet er, at onboardingforløbet skal kunne anvendes i alle foreninger og organisationer, hvor ønsket er at inkludere denne målgruppe i et frivilligt, handlende fællesskab.
Metoden skal gøre det muligt at bevæge sig fra en position af periferdeltagelse i et frivilligt fællesskab til at have roller som deltagende og medskabende i fællesskabet.
Metodeudviklingen i projekt Getting On bygger på flere års forarbejde i Outsideren, der har haft fokus på at styrke de frivilliges selvstændighed og rolle i fællesskabet i foreningen.
For at sikre, at den udviklede metode er relevant i flere kontekster, udvikles metoden i de to organisationer, Foreningen Outsideren og Team Mod på Livet, som begge er brugerdrevne frivillige fællesskaber.
Outsideren har virkelig en unik tilgang til at arbejde med frivillige, og derfor har vi besluttet at lave en pro bono evaluering af deres gode arbejde. I evalueringen ser vi, hvordan de metoder, Outsideren bruger, kan videreudvikles til et decideret rammesat onboardingforløb. Dette forløb skal indeholde en tydelig forventningsafstemning og et fokus på hvilken rolle man kan spille overfor dem, der har lyst til at blive en del af fællesskabet.
Ingerfairs rolle i projektet er bl.a. at sikre en tydelig rammesætning af de enkelte aktiviteter i projektet samt systematisk opfølgning og læring, der kan oversættes til en metode til gavn for andre.
Projektet, afsluttet maj 2023, udmundede i en metodebeskrivelse, der kommer til at indgå i den afsluttende evaluering af temaet Fællesskaber for alle. Læs den her
Derudover har vi samlet de vigtigste pointer og refleksioner til både organsationen og frivilliggruppen: