Af Frederik C. Boll, Direktør i Ingerfair

 

Community Organizing eller på dansk, organisering af lokale fællesskaber om XXX (indsæt selv en politisk sag) er en utrolig spændende samarbejdsform. Og jeg ved, at mange organisationer overvejer, om det er dét, de skal satse på.

I denne og den foregående artikel forsøger jeg at tage dig gennem nogle relevante refleksioner, som måske kan hjælpe dig med at besvare spørgsmålet om, hvorvidt det er dét, din organisation skal gå efter at kunne.

Sidste gang så vi nærmere på, hvad konceptet indebærer, og hvilke krav det stiller til din organisation. I denne artikel kigger vi derfor nærmere på ledelsesopgaven i community organizing.

 

Supermand eller Wonder Woman?

I sidste artikel oversatte jeg de mange gode råd til en “Community Organizer”. Det blev til en kort stillingsbetegnelse:

• er god til at kommunikere, så du ved, hvordan en fortælling er vedkommende og formidler værdier.
• er god til relationsarbejde og kan skubbe målfokusering og effektivitet i baggrunden til fordel for at lære mennesker at kende.
• har lederkompetencer, så du kan skabe resultater med og gennem andre.
• kan arbejde systematisk med dataindsamling og lægge en plan ud fra konklusionerne.
• kan undgå skrivebordsfælden og kan vise synlige resultater hurtigt.

Det er lidt af en superhelt, som efterspørges, og essensen af dine arbejdsopgaver kan opsamles i nedenstående figur:

Community Organizing er i høj grad en ledelsesopgave, hvor du skaber resultater med og gennem andre ved at kommunikere. På den måde er mål og midler i ledelsesopgaven i Community Organizing ikke så forskellig fra ledelsesopgaven i arbejdet med frivillige i al almindelighed. Det handler forsat om at vide, hvorfor du engagerer mennesker frivilligt, være tydelig omkring rammer og forventninger til andres engagement og have gode rutiner for indsamling af data, som du bruger i dit arbejde.

Men der er samtidig en verden til forskel mellem en frivilligkoordinators arbejdsrutiner i en mere traditionel franchise-organisation, og en frivilligkoordinators arbejdsrutiner i en organisation, der arbejder med Community Organizing. En god måde at fremstille forskellen på, er ved at se på de vigtigste arbejdsopgaver, som en “Community Organizer” kaster sig over den første måned (og ja, det kan jo variere).

 

Dine første arbejdsopgaver som Community Organizer

I vores bog Sådan rekrutterer du frivillige har vi dedikeret et helt kapitel til Community Organizing. Vi kalder kapitlet “Fra passivt til aktivt engagement”. Kapitlet er sådan set køreplanen til Community Organizing, så i stedet for at opfinde flere dybe tallerkner får du her et uddrag af en de opgaver, der kan ligge på arbejdsbordet.

Jeg antager, at du forstår organisationens grundfortælling, som skal gøres levende. Hvis ikke må du hellere starte med at få styr på dét (fremgangsmåden finder du naturligvis i vores bog Sådan rekrutterer du frivillige!)

 

1) Få styr på rammerne for engagementet

Det første du skal klarlægge er, hvilke muligheder, der er for at engagere sig. Det er vigtigt, at nye frivillige kan komme ind i gruppen og engagere sig i sagen og aktiviteterne på en nem måde uden at skulle bruge en masse tid på langvarige og bureaukratiske processer.

Derfor handler første skridt også om at kortlægge rammerne – brug eksempelvis skemaet herunder, som egner sig godt, hvis du arbejder i en mere traditionel franchise-organisation, som ønsker at udvikle sig på Community Organizing.

 

2) Hvem er din målgruppe

Nu hvor du kender rammerne, er du klar til at finde ud af, hvem du gerne vil mobilisere. Her bør du lave en målgruppeanalyse (sådan en findes i afsnit 5.2 i vores bog ’Sådan rekrutterer du frivillige’). Her identificerer du din rekrutteringsbase, som er alle dem, der deler sagen.

I en målgruppeanalyse, vil du typisk lave personaer, men her skal du i stedet overveje, om der er nogen i denne (lidt store) gruppe, du ikke vil fokusere på. Det kan eksempelvis være, at du af ressourcemæssige årsager vil fokusere på en bestemt by eller aldersgruppe eller, at den overordnede sag, du har fokus på, kræver en bestemt politisk overbevisning.

 

3) Plant din grundfortælling, og lad den få sit eget liv

Når du har en overordnet idé om, hvad man kan lave, og hvem du vil have med, skal du give din grundfortælling liv, så den sætter de frivillige i stand til selv at skabe handling og engagement igennem deres forståelse af sagens vigtighed.

Det handler altså om at skabe lokalt ejerskab til den fælles fortælling og lade den leve sit eget liv. For at kunne arbejde med dette skal du derfor starte med at hjælpe de frivillige med at omsætte organisationens grundfortælling til deres egen personlige fortælling.

Community Organizing er bestemt en relevant arbejdsmetode, men det er vigtigt at overveje, hvordan den vil passe ind i din organisation. Metoden for metodens skyld giver sjældent mening, og din organisation skal kunne tilbyde en ramme for engagement, som understøtter Community Organizing jf. første artikel.

 

Interesseret i at vide mere om Community Organizing er noget for jer?

Du er altid velkommen til at kontakte mig på 40 84 74 81 eller skrive en mail på frederik@ingerfair.dk, hvis du vil have sparring på, hvorvidt Community Organizing kan fungere i din organisation – og hvad det i så fald kunne give jer.

Hos Ingerfair udbyder vi både sparring, skræddersyede og færdiglavede kurser, uddannelser og facilitering af større strategiforløb. Kast et blik på vores ekspertiser og sektorer for at få et indblik i, hvor og hvordan vores konsulenter arbejder.